Den eksplosive udvikling i AI rummer mulighed for et enormt produktivitetsløft på det danske arbejdsmarked. Hvis vi som samfund tør. Ifølge Googles danske direktør, Bianca Bruhn, kræver det imidlertid en gennemgribende uddannelsesindsats på alle niveauer af det danske samfund - også på arbejdsmarkedet.

Kunstig intelligens er ved at ændre arbejdsmarkedet og virksomhedernes vilkår i et tempo, vi ikke tidligere har set. Spørgsmålet er ikke længere, om vi skal bruge AI, men hvordan.

I denne åbningsdebat samler vi centrale aktører fra arbejdsmarkedet til en diskussion af, hvordan Danmark griber mulighederne i AI, og hvilke valg det kræver.

• Hvordan sikrer vi, at AI skaber værdi for virksomheder og medarbejdere?
• Hvilke rammer og prioriteringer er nødvendige for, at virksomheder kan udvikle og anvende AI ansvarligt?
• Og hvordan balancerer vi implementering af AI, så det ikke øger tempo og pres i arbejdslivet?

Danske arbejdspladser skal implementere EU's AI Act i 2026. Det indebærer bl.a. mapping og risikovurdering af AI-brugen lokalt. Men hvordan samarbejder ledere og medarbejdere om at udvikle Responsible AI? Trækker de på de eksisterende rammer for samarbejdet – eller er der behov for organisatorisk innovation?

Kunstig intelligens rykker hurtigt ind på arbejdsmarkedet, men hvilke politiske beslutninger skal følge med?

På AI Summit samler vi en række folketingspolitikere til en debat om den konkrete retning for dansk AI-politik. Fokus er på de lovgivningsmæssige rammer og politiske prioriteringer, der skal være på plads for, at teknologien skaber værdi for både samfund, virksomheder og medarbejdere.

• Hvordan skal AI reguleres i Danmark og hvor stramt?
• Hvor skal der sættes ind politisk for at understøtte ansvarlig brug af AI i arbejdslivet
• Hvilke prioriteringer bliver afgørende i de kommende politiske aftaler?

Debatten giver et indblik i de politiske positioner på området og i de konkrete beslutninger, der vil forme rammerne for brugen af AI i Danmark.

Jacob Rubæk Holm er professor i innovationsøkonomi på Aalborg University Business School. Jacobs forskning fokuserer på teknologisk forandring, og de senere år har fokus især været på AI. På AI Summit 2026 vil han bidrage med indsigt i, hvordan AI, og især automatisering med AI, omformer både kompetencebehov og læringsprocesser.

Regeringen, KL og Danske Regioner har sat en ambitiøs målsætning: Udrulningen af kunstig intelligens i den offentlige sektor skal frigøre arbejdskraft svarende til 30.000 årsværk frem mod 2035.

Men hvad betyder det i praksis?

Er AI vejen til et mere effektivt og bæredygtigt velfærdssamfund, eller risikerer vi, at effektivisering bliver til øget arbejdspres og dårligere kvalitet?

I denne debat stiller vi skarpt på ambitionerne og deres konsekvenser.

• Kan AI frigøre tid, eller ender det med at intensivere arbejdet?
• Hvad betyder det for medarbejdere, faglighed og kvalitet i den offentlige sektor?
• Og hvordan sikrer vi, at teknologi bliver en løsning, ikke et sparekrav?

En introduktion til det nye EU-retlige landskab med fokus på AI-forordningen, herunder hvordan højrisikosystemer, krav til transparens og governance vil påvirke HR-processer, rekruttering, performance management og medarbejderovervågning. Oplægget giver dig et klart billede af, hvad du skal forberede dig på – både juridisk og organisatorisk.

Arbejdsgiveres brug af AI rejser en række væsentlige databeskyttelsesretlige og ansættelsesretlige spørgsmål. Oplægget giver et overblik over mulighederne og risici ved brug af AI inden for udvalgte områder, såsom arbejdsgiveres brug af AI til screening af ansøgere, brug af generativ AI til vejledning af medarbejdere og kunder samt brug af AI til overvågning af medarbejderes performance.

Brugen af AI rejser en række centrale IP-retlige spørgsmål: Har I de nødvendige IP-rettigheder (eller blot adgang) til træningsdata? Hvem ejer output? Hvornår indebærer brug af AI risiko for krænkelse af andres IP-rettigheder? Oplægget giver et overblik over de vigtigste IP-risici forbundet med brug af AI. Vi ser også på, hvem der ejer data og output i en ansættelseskontekst, og hvordan man sikrer de nødvendige rettigheder til data og output.

Omkostningerne til AI går langt ud over prisen for det næste AI-projekt. Henrik Zangenberg vil i en dialog med Milena Krogsgaard gennemgår de mange omkostnings-elementer og dykker ned i det område, der kommer til at overraske alle: driftsprisen. Vi bevæger os ind i en helt ny verden og en helt ny økonomi, hvor den basale valuta er “tokens”. Hvor mange tokens skal du bruge? Hvad koster tokens? Hvordan laver man et budget? Hvordan styrer man økonomien? Hvor vildt bliver det? (Spoiler alert: Det bliver dyrt)

Mødet mellem borger og sundhedsvæsenet genererer konstant nye sundhedsdata. Kombineret med den brede samfundsmæssige udrulning af AI i form af sprogmodeller, prædiktive modeller, anbefalingssystemer og filtrering vækker det store håb for folkesundheden i Danmark.

Sprogmodeller lover at frigøre klinisk tid ved at reducere dokumentationsbyrden, sundhedsinformatisk forskning afdækker nye indsigter, der kan forbedre udfaldet for hele patientgrupper, og Sundhedsplatformen lover en mere effektiv klinik i hverdagen.

Sundhedsvæsenet er kanariefuglen i kulminen for standardiseret digitalisering og AI's indtog på arbejdsmarkedet: det kombinerer akut ressourcepres, høj dokumentationsbyrde, komplekse faglige skøn og direkte konsekvenser for menneskeliv. Derfor bliver derfor det et sted, hvor teknologiens løfter og begrænsninger viser sig, hvis man vil kigge med.

Men hvad indfrier teknologien egentlig og for hvem? Og hvilke nye udfordringer bringer den med sig, når algoritmerne møder den komplekse virkelighed i en konsultation, på en afdeling eller i et patientforløb?

Kunstig intelligens er allerede på vej ind i sundhedsvæsenet: som værktøj til databehandling og diagnosticiering og hjælp til prioritering og planlægning. Men hvad betyder det i praksis for patienter, medarbejdere og beslutningstagere?

I denne debat samler vi centrale aktører fra sundhedsvæsenet og det politiske niveau til en diskussion af, hvordan AI skal bruges, og hvor grænserne går.

AI er en gave til undervisning. Og nogle gaver kan være svære at modtage. De fleste kan mærke, at noget har ændret sig. Elever og undervisere bruger chatbots, men er ofte i tvivl om, hvad god anvendelse egentlig er. Samtidig er det ikke kun praksis, der er i bevægelse.

Systemet er presset. Og nogle steder passer det ikke længere til virkeligheden. Eksamener. Kompetencer. Værdier. Selvforståelse.

I dette oplæg tager Peter Bruus, AI-chef for NEXT Uddannelser København og formand for DEGs AI-netværk, deltagerne med ind i de dilemmaer og beslutninger, der præger den danske uddannelsessektor lige nu.

Med udgangspunkt i konkrete erfaringer fra NEXT vises det, hvordan de samme AI-værktøjer kan føre til meget forskellige udfald afhængigt af konteksten.

Det peger på en central erkendelse:

Det handler ikke om teknologien.

Det handler om rammerne.

Oplægget giver et overblik over, hvordan man kan arbejde med AI i praksis gennem fælles rammer, progression og eksperimenter på tværs af fag og uddannelser. Samtidig tydeliggøres det, hvilke beslutninger der hører hjemme på hvilke niveauer.

Målet er ikke at fjerne kompleksiteten. Men at kunne navigere i den. Og komme videre. Med retning.

Kunstig intelligens ændrer hurtigt kravene til kompetencer på arbejdsmarkedet, men følger uddannelserne med?

I denne debat samler vi centrale aktører fra arbejdsmarkedets parter til en diskussion af, hvordan vi sikrer, at uddannelse faktisk ruster mennesker til en AI-drevet fremtid.