Tidligere journalistpræsident: Tre gode grunde til at stoppe klynkeriet over EU-mindsteløn

Avrupali-Gazeteciler-Izmirde-Bulusuyor
Udover at være tidligere præsident for EFJ (European Federation of Journalists) har Mogens Blicher Bjerregaard også været formand for Dansk Journalistforbund. Foto: Jakob Carlsen
13. sep. 2022 06.00
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

STOP KAMPAGNEN MOD EU-direktivet om mindsteløn, og kom i stedet ind i kampen om udformningen af det. Det skyldes ikke tvivl om den danske model, for den bakker jeg 100 procent op om, og den kommer slet ikke i nærheden af at lide skade.

Danmark har tre gode grunde til at stoppe klynkeriet over udsigten til en mindsteløn i Europa: Først og fremmest fordi den vil gavne lande i syd og øst, hvor al snak om indførelse af den danske model har meget lange udsigter, så det kan arbejderne i de lande slet ikke bruge til noget, men har brug for bare at komme op på minimums-levestandarder.

Et EU-samarbejde skal aldrig blive et regnebræt, hvor vi udelukkende kigger på egne fordele og til sidst sammenregner et behageligt overskud
Mogens Blicher Bjerregård, international rådgiver, tidl. præsident for EFJ

Dernæst er vores danske model alt for stærk til at blive påvirket af reglen, hvor EU ovenikøbet har forsikret Danmark om, at kravet om mindsteløn ikke gælder i lande med aftalemodeller, som vi netop kender det i Danmark.

Derfor har Danmark en forpligtelse til at tage del i det solidariske lovgivningsarbejde, som gavner lande, hvor vilkårene på arbejdsmarkedet er elendige. Et EU-samarbejde skal aldrig blive et regnebræt, hvor vi udelukkende kigger på egne fordele og til sidst sammenregner et behageligt overskud. Det er nemlig intet værd, hvis det koster for vores kolleger andre steder i Europa.

LÆS OGSÅ: "En atombombe": Hummelgaard er stærkt betænkelig over for at trække EU-mindsteløn for EU-domstolen

Endelig set fra et journalistisk perspektiv, vil en mindsteløn gavne pressefriheden. Masser af journalister, ikke mindst freelancere, tjener simpelt hen ikke nok til at kunne leve af deres profession. Det gør dem ekstremt sårbare overfor repressalier, og flere vælger forståeligt nok et job, hvor det ikke er den frie og uafhængige journalistik, de lever af, men job hos oligarkejede og/eller politisk kontrollerede medier.

Ofte er det dygtige journalister, som de frie medier mister. Journalisters sikkerhed og pressefriheden er også afhængig af ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det bliver ofte glemt i mange medieorganisationers kamp for at beskytte journalister, hvor det altid er de lokale, der er mest udsatte.

”Vi har jo ikke engang overenskomster”

Jeg skal hilse at sige, at det har været op ad bakke som EFJ-præsident at skulle forsvare danske særinteresser her, for slet ikke at tale om at skulle forklare mine kolleger i det centrale Østeuropa og Sydeuropa om vores luksuriøse holdning. ”Hvad gavner den danske model os? Vi har jo ikke engang overenskomster, vi er slet ikke i nærheden af noget, der bare ligner det grundlag, I arbejder på”, fortæller en journalist i Tjekkiet mig.

Journalister, der går på gaden i Øst-Europa for blot at få udbetalt deres løn, som i månedsvis har været indefrosne, forstår ingenting af den danske og i øvrigt nordiske holdning.

Vi har selv gavn af nye EU-regler, så lad os da hjælpe til, så de, der har brug for minimumsreglerne, også får dem. Tag ansvar, Danmark!
Mogens Blicher Bjerregård, international rådgiver, tidl. præsident for EFJ

Vis nu lidt solidaritet, og det koster ingenting. I øvrigt har vi i Danmark i flere omgange haft stor glæde af europæiske direktiver inden for arbejdsmarkedspolitikken. For tyve år siden var det netop EU-direktiver, der fik sparket til arbejdsmarkedets parter, så vi kunne få forbedrede vilkår for henholdsvis vikarer og deltidsansatte. Jeg husker betydningen af dem, for jeg var dengang som forbundsformand selv med til at implementere dem i flere journalistoverenskomster. Det var et tiltrængt skub, vi fik. Også EU’s nye barselsregler har skubbet til danske overenskomster. Og lige om lidt er der nye guidelines på vej for konkurrenceregler, når det gælder freelancere, som skulle få bedre muligheder for at lave kollektive aftaler.

LÆS OGSÅ: Analyse: Derfor kan fagbevægelsen få brug for EU-direktivet om mindsteløn

Jo, vi har selv gavn af nye EU-regler, så lad os da hjælpe til, så de, der har brug for minimumsreglerne, også får dem. Tag ansvar, Danmark!

Tror danske politikere og arbejdsmarkedets parter virkelig på, at oligarker, store virksomheder med stærk politisk indflydelse og en multinational industri hvilende på billig arbejdskraft med et fingerknips stiller op til at forhandle overenskomster med en gruppe svage fagforeninger, som i øst i forvejen kæmper med den mistro mod faglige organisationer, som blev bygget op under Sovjetimperiet?

LÆS OGSÅ: Betonarbejder: Fagbevægelsen manipulerer med fakta om EU-mindsteløn

Nej, kære danske politikere og fagforeningsparter: Giv jeres kolleger en hårdt trængt mindsteløn, brug jeres indflydelse til at gøre den lidt mere markant, end den ser ud til at blive nu. Og brug så overskud og fonde til kapacitetsopbygning af fagligt arbejde og arbejdsgiveres forståelse for at udvikle en tjekkisk, slovakisk, italiensk eller spansk model. Se dét er solidaritet og vil skabe en gensidig tillid.

Mogens Blicher Bjerregaard var gennem 16 år formand for Dansk Journalistforbund og fra 2013 til 2022 formand for European Federation of Journalists - EFJ.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].