Alice på kontanthjælp: Tvunget til at skralde mad

8. apr. 2015 07.26
53årige Alice Grobb forstår ikke meningen med DAs forslag om at skære i kontanthjælpen. Hun har 1.500 kr til sig selv om måneden og må ofte gå i affaldscontainere for at få mad på bordet.

Man bliver ikke rask af at få mindre penge.

Udmeldingen kommer fra Alice Grobb fra Jyderup, efter Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i dag har offentliggjort et nyt forslag om at skære i en række sociale ydelser. Blandt andet skal kontanthjælpen nedsættes med 1.000 kroner om måneden. Det vil i følge DA få de ledige på kontanthjælp hurtigere tilbage i arbejde. 

Men den logik kan Alice Grob altså ikke følge.