Arveafgiften har i den seneste tid været til debat, og både Konservative og Liberal Alliance ser gerne arveafgiften helt afskaffet. Diskussionen om arveafgiften har overvejende baseret sig på følelser og forargelse, og særligt Berlingske Tidende har flittigt dækket arveafgiften med overskrifter som 'Staten skovler penge ind på arveafgift', 'Staten tjener kassen på danskernes død: Det er helt urimeligt' og 'Så banker de på kistelåget og hiver den sidste mønt ud af os'.

Inden vi dømmer arveafgiften ude på baggrund af følelsesladede historier og skræmmebilleder af skattefar, der kommer og løfter kistelåget, er det værd at se på en række fakta om arveafgiften.

For hvad er egentlig op og ned?
Hvem betaler arveafgift?
Og er det sandt, at staten ligefrem »skovler penge ind« på arv?

I denne analyse vil nogle af de myter, der har floreret om arveafgiften, blive afmonteret:

For det første har arveafgiften ligget relativt konstant de senere år.

For det andet er det ikke er kasseassistenten og kontanthjælpsmodtagere, der betaler store summer i arveafgift.

Og for det tredje vil en lettelse af arveafgiften være en stor skattelettelse målrettet til de rigeste arvinger i landet.

Staten skovler ikke penge ind på arveafgiften

For det første er der spørgsmålet om, hvor mange penge staten får ind fra arveafgiften, altså provenuet. Ifølge en opgørelse i Berlingske er provenuet steget voldsom de seneste 20 år. Med hele 45 procent.

Der er altså ikke tale om, at staten 'skovler' flere penge ind på arveafgiften. Jonas Schytz Juul, analysechef i AE

Arveafgiften er netop en skat, der kan være med til at skabe mere lige muligheder, så forskellen på at vokse op i en Strandvejsvilla i Gentofte med to velhavende forældre, og i en lejebolig på Lolland hos en enlig mor ikke bliver for voldsom. Børnene fra Strandvejsvillaen har i forvejen de bedste kort på hånden, og nu lægges der så op til, at de skal have endnu mere i form af en stor skattefri arv fra forældrene.

Hvis man fjerner arveafgiften, er det ikke den almindelige lønmodtagerfamilie, der står til den store gevinst. Det er de arvinger, som allerede har store formuer i forvejen, der løber med den store gevinst.

En lavere arveafgift styrker ikke vækst eller beskæftigelse. Med forslaget om lavere arveafgift bidrager man til at skævvride landet yderligere. Man giver en endnu større fordel til de børn, der er født ind i privilegerede familier, mens børn fra mindre privilegerede familier ingen gevinst får.

Analyse: Arveafgift: Er det smart, at de rigeste børn gøres endnu rigere?

Interesseret i et abonnement på A4 Aktuelt? - KLIK HER!

Prøv 14 dage for 0 kr. - ingen binding eller kreditkort

Analyse:
Arveafgift: Er det smart, at de rigeste børn gøres endnu rigere?