DEN UNGE KLIMAAKTIVIST Greta Thunbergs deltagelse i FN’s klimatopmøde har sat gang i en voldsom debat om hendes alder, diagnoser og udtryksform.

LÆS OGSÅ: Førtidspensionist: Stop med at gøre os til biler og maskiner!

Hun skulle hellere passe sin skole, og når hun åbent omtaler, at hun er diagnostiseret som autist med udviklingsforstyrrelser som Aspergers-syndrom og OCD, så skulle vi hellere tage vare på hende end lade hende komme til orde med det, hun brænder for. Og når hun brænder så stærkt for klimasagen, som hun tydeligvis gjorde i New York, så skal vi være bekymrede for hendes helbred.

Alt sammen argumenter, som handler om alt andet end at lytte til hendes ord, og forholde sig til indholdet i hendes budskaber.

DANSK FOLKEPARTIS Pia Kjærsgaard afstår tilmed fra at betegne Greta Thunberg som en klimatosse, og opfordrer os andre til bare at “lade hende være barn”:

“Når Greta Thunberg siger, at hun føler angst hver dag, og at hun vil have, andre skal føle samme angst - så påfører hun også andre unge mennesker denne angst. Jeg er trist over, at unge mennesker tror, Jorden går under om 14 dage. Sådan er det efterhånden blevet, og de unge ved slet ikke, hvordan de skal overleve.”

Vi står midt i en debat om, hvorvidt vi i Danmark skal sænke stemmeretten fra 18 til 16 år. Både for at inkludere de unge i de demokratiske processer og for at anerkende, at de unge i dag er tidligere modne.

Og alligevel bruges Greta Thunbergs alder på 16 år som argument for at slå ørene fra og folde omsorgs-genet ud. Hun skal ikke mødes med dialog og opbakning eller modsigelse. Hun skal have en godnatsang og trukket dynen op over ørene.

FORSTÅELSEN FOR for mangfoldighed på alle leder og kanter har ellers bredt sig de sidste par årtier. Der skal være plads til forskellighed. Vi vil ikke opfattes som en stor grå masse, men som individder med hver vores særlige egenskaber, personlighed og holdninger.

Alligevel fylder Greta Thunbergs diagnoser meget i debatten om hende.

Den konservative blogger Rune Toftegaard Selsing går direkte til stålet og kalder hende en hysterisk autist. Og det er ifølge ham galskab at lægge øre til hendes udtalelser:

“Greta Thunberg er galskab. Ikke så meget hende selv, men at nogen lytter til hende. For hvad er hun? En 16-årig autist med infantil hestehale, påtaget britisk accent og med et dramatisk unaturligt indøvet kropsprog, der ville virke komisk i selv den ringeste amerikanske sæbeopera. Budskabet er hysterisk.”

Gammel vin på nye flasker

En stor del af debatten om Greta Thunberg er kommet til at handle om, hvorfor der ikke er grund til at lytte. Ja, ligefrem med advarsler mod at lytte og tænke over hendes budskaber.

Det er det stikmodsatte af dialog, hvor man lytter, diskuterer, modsiger eller tilslutter sig. Det er så at sige gammel vin på nye flasker.

Bryder man sig ikke om budskabet, så skyd i stedet på budbringeren. På hendes alder, udsende, helbred, ja - hvad som helst, der kan flytte fokus væk fra budskabet.

Vi har set det mange gange før. At der gås efter spilleren fremfor bolden.

Kritikere af politiske beslutninger eller manglen på handling betegnes som hysteriske fremfor at at blive modsagt på deres kritik.

GENERATIONEN FØR OS oplevede det ved 1960’ernes marcher mod atomvåben og ungdomsoprøret i 1968. Vores generation mærkede det i den efterfølgende udvikling af nye ungdomskulturer, hippietiden, kollektivbevægelsen, besætternes periode og nok først og fremmest i forbindelse med protesterne mod USA’s krig i Vietnam.

Som da vi demonstrerede foran den amerikanske ambassade mod præsident Nixons ordre til de voldsomme julebombardementer i 1972 mod civile mål i Hanoi og Haiphong, der med tæppebombardementer dræbte i titusindvis af civile nordvietnamesere.

Og hvor den socialdemokratiske borgmester og folketingsmedlem Erhard Jakobsen kommenterede Nixons vanvittige beslutning med ordene:

“Det, der er skrevet den seneste tid, kalder jeg hysterisk. Det har ingen baggrund i reelle oplysninger. Jeg har ikke set nogen tal for, hvor mange der er slået ihjel.”

I dag er det så den unge klimaaktivist Greta Thunberg, der kaldes hysterisk.

De unges klimaoprør rykker

Kritikerne overser, at Greta Thunberg på godt og ondt repræsenterer fødslen af et klima-ungdomsoprør, der både ligner og adskiller sig fra 1960’erne oprør.

Dagens unge vil gøre op med med manglende sammenhæng mellem flotte ord og handling. De vil se resultater, der sandsynliggør, at vi kan standse stigningen i den globale opvarmning over en kort periode. Og de er parat til at indrette deres fremtid og tilværelse efter dét, der er nødvendigt for at nå målet. Og først og fremmest: De taler og handler med engagement og begejstring.

1960’ernes oprør handlede i første omgang om et opgør med autoriteter og dernæst visioner om en anderledes livsform. Et andet samfund. Et anderledes fællesskab. Et fællesskab, hvor retfærdighed, international solidaritet, fred, bekæmpelse af forurening og bevidstløst ressourceforbrug kom til at stå centralt. Og den tids unge talte og handlede med lige så stort engagement og begejstring.

Den store forskel mellem 1960’ernes ungdomsoprør og de unges klimaoprør i disse år overser kritikerne af Greta Thunbergs alder, diagnoser og udtryksform.

Den forskel handler om virkninger og hastighed.

UNGDOMSOPRØRET I 1960’erne samlede først og fremmest unge over hele verden i forskellige former for samfundskritik, som på den ene side skabte dybe skel mellem generationerne og mellem oprørerne og magthaverne, og på den anden side på en del områder ændrede de vestlige samfund. Men gjorde det relativt langsomt over en længere årrække.

De unges klimaoprør i dag har på samme måde fanget ungdom over hele verden. Og gjort det på en måde, hvor de unges aktivitet og engagement har påvirket øvrige generationer. Og gjort det i et hæsblæsende eksprestempo.

Greta Thunberg satte sig første gang foran den svenske Riksdag med skiltet “Skolstrejk för klimatet” i august 2018.

VED DET DANSKE folketingsvalg ni måneder senere var det efterhånden faste hovedpunkt ved danske valg om udlændingepolitikken skubbet ned af rangstigen af klimakrisen. Det tempo slår udviklingen i 1960’erne og 1970’erne med flere hestelængder.

Det er den udvikling kritikkerne af Greta Thunbergs alder, diagnoser og udtryksform vælger at overse.

Og samtidig vælger at overse, at de unges klimaoprør ikke længere kun eksisterer i kraft af Greta Thunbergs skolestrejke og offentlige fremtræden med klimaadvarsler.

Greta Thunbergs skolestrejke var katalysator, men de unges klimaoprør ser ud til allerede nu at være selvkørende.

Når man vælger at overse den udvikling, så tilvælger man samtidig risikoen for at blive væltet over ende af en udvikling, man ikke forstår eller måske snarere ikke vil forstå.

FOA-profiler: Greta Thunbergs kritikere vælger at overse fødslen af de unges klimaoprør

Interesseret i et abonnement på A4 Aktuelt? - KLIK HER!