Profilafklaring i a-kassen

Arbejdsløse skal inden for de første to uger til en profilafklaringssamtale i a-kassen. Formålet er at afdække den enkeltes jobperspektiv, risiko for langtidsledighed mv .og få godkendt sit CV .

Intensiveret og koordineret kontaktforløb

Alle arbejdsløse uanset alder skal i de første seks måneder have et intensivt kontaktforløb, der indebærer i alt seks samtaler, hvor den første samtale er som led i profilafklaringen og altid foregår i a-kassen.

For de arbejdsløse, som er i størst risiko for langtidsledighed, og for øvrige ledige, hvor jobcentret vurderer, at der er behov for jobcenterets hjælp, indebærer det intensive kontaktforløb et fælles forløb, hvor jobcentret og a-kassen er inde over. De øvrige ledige får kontaktforløbet i deres a-kasse i de første seks måneder, hvilket også inkluderer rådighedssamtaler

Aktivt tilbud efter et halvt års ledighed

Alle får ret og pligt til ét tilbud:

• For aldersgruppen 30-59 år indebærer det, at den aktive indsats bliver fremrykket til efter seks måneders ledighed. I dag får de første tilbud efter ni måneders ledighed.

• Unge under 30 år skal fortsat have første tilbud senest efter tre måneders ledighed .

Gentagen aktivering hver sjette måned afskaffes

Arbejdsløse skal ikke længere have gentagne aktiveringstilbud hver sjette måned .Fremover får arbejdsløse ret og pligt til et aktivt tilbud .Derudover kan jobcentrene igangsætte yderligere tilbud efter behov, som den ledige har pligt til at deltage i. Arbejdsløse kan også blive pålagt et tilbud, hvis der rejses tvivl om deres rådighed .

Individuel indsats – fokus på virksomhedsrettede tilbud

Jobcentret vurderer i dialog med den ledige, hvilket indhold, der er relevant for ret og pligt tilbuddet, som jobcentret skal give arbejdsløse efter henholdsvis tre og seks måneders ledighed for henholdsvis unge under 30 år og ledige fyldt 30 år.

Ingen driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering

Kommunerne skal ikke længere have driftsrefusion af udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering .I dag kan de få dækket halvdelen af udgifterne. Driftsrefusionen for ordinær uddannelse fastholdes derimod på 50 procent .

Kommunerne får et klart økonomisk incitament til i højere grad at anvende ordinær uddannelse eller virksomhedsrettede tilbud som løntilskud og virksomhedspraktik frem for jobsøgningskurser mv.

Jobsøgningsaktiviteter samles ét sted – joblog

For at sikre større åbenhed om jobsøgninger, skal ansøgningsaktiviteter registreres i en digital joblog på Jobnet .dk. Jobloggen kan både bruges til at forbedre vejledningen til den arbejdsløse om jobsøgning og til at vurdere, om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at den arbejdsløse lever op til rådighedskravene.

Book selv samtalerne

Den enkelte arbejdsløse skal selv booke samtaler med jobcentret og a-kassen samt jobsøgningsaktiviteter i den første del af ledighedsperioden. I dag er det som udgangspunkt jobcentret og a-kassen, der står for indkaldelsen. Det sker pr. brev og ofte uden, at den arbejdsløse har indflydelse på tidspunktet.

Styrkede muligheder for rådighedsvurdering

Jobloggen og et intensivt kontaktforløb med hyppige samtaler inden for det første halve år styrker muligheden for, at jobcentre og a-kasser løbende kan følge med i den arbejdsløses jobsøgning. Det er fortsat a-kassen, der er ansvarlig for at vurdere, om den arbejdsløse står til rådighed for arbejdsmarkedet, og for at indkalde til rådighedssamtaler i de tilfælde, hvor de finder det nødvendigt.

Mulighed for at jobcentret kan give rådighedsafprøvende tilbud

Jobcenteret kan pålægge den arbejdsløse at deltage i rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcentret eller a-kassen finder, at den arbejdsløse ikke medvirker aktivt i indsatsen .Ved tvivl om rådighed skal jobcentret underrette a-kassen, der herefter skal foretage en rådighedsvurdering og sanktionere den ledige svarende til gældende regler .

Sanktion ved udeblivelse fra tilbud

Ved udeblivelse fra tilbud i beskæftigelsessystemet skal der selvfølgelig sanktioneres .Sanktionen sker, fordi arbejdsløse ikke opfylder deres rådighedsforpligtelse, når de udebliver fra tilbud .Ligesom det har konsekvenser, hvis en medarbejder bare bliver væk fra arbejde en dag.

Sanktionen vil betyde, at der ikke udbetales dagpenge fra den dag, de udebliver, og indtil de igen deltager i tilbuddet.

Den nye sanktion svarer til den, som ledige får i dag, hvis de ikke møder op til samtaler.

Regional pulje

For at understøtte, at flere arbejdsløse får korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb, bliver der afsat i alt 100 mio .kr. årligt .Kommunen kan fra en regional pulje søge om midler til at dække 80 procent af driftsudgifterne til uddannelsesforløbene .

I samarbejde med arbejdsmarkedets parter bliver der udarbejdet en positivliste, som bliver styrende for, hvordan midlerne i puljen skal udmøntes.

Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse

En ny ordning med seks ugers jobrettet uddannelse skal erstatte den nuværende ordning med seks ugers selvvalgt uddannelse.

Den nye ordning er målrettet ufaglærte og faglærte arbejdsløse samt arbejdsløse med en kort videregående uddannelse, der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse .

Arbejdsløse får fra første ledighedsdag ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Der bliver opstillet en målrettet positivliste med jobrettede uddannelser, der kan vælges med ordningen .

Pulje til uddannelsesløft

Arbejdsløse fyldt 30 år, der enten er ufaglærte eller har en forældet uddannelse, får mulighed for at få et reelt uddannelsesløft eller sporskifte på 80 procent af dagpengesatsen med mulighed for at låne op til den hidtidige dagpengesats.

Det er kommunen, der på baggrund af dialog med den arbejdsløse beslutter, om uddannelsesløftet skal sættes i værk. Uddannelsen skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på to år .

Kommunen kan få dækket 100 procent af udgifter til forløb som er igangsat i 2015 og 2016, herefter 80 procent, via en central pulje på årligt 150 mio .kr .fuldt indfaset .

Puljen giver mulighed for, at op til 2.250 arbejdsløse hvert år kan få en erhvervsuddannelse .

Målrettet og styrket voksenlærlingeordning

Voksenlærlingeordningen bliver styrket og målrettet arbejdsløse og ufaglærte beskæftigede. Tilskuddet, som virksomheder kan modtage, bliver hævet for arbejdsløse fra 30 til 40 kroner i timen. Ufaglærte ledige og ledige med en forældet uddannelse kan benytte ordningen efter to måneders ledighed. Tilskuddet betinges af 12 måneders forudgående ledighed for ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse. For beskæftigede er tilskuddet uændret på 30 kroner.

Tilskudsperioden bliver desuden udvidet, så virksomheden kan få tilskud under hele uddannelsesforløbet – og ikke kun i to år, som det er tilfældet i dag. Samtidig får alle virksomheder – uanset branche – mulighed for at modtage tilskud .

Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser på dagpenge

Arbejdsløse med grundskole som højeste uddannelse kan få tilbudt et læse-, skrive- og regnekursus, hvis de har behov for det og selv ønsker det.

Alle unge under 25 år, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, skal altid testes for, om de har svært ved at skrive, læse og regne. Viser testen, at man har problemer, skal den unge deltage i relevant undervisning i form af læse-, skrive- og regnekurser eller ordblindekurser.

Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer

Ufaglærte arbejdsløse, der er fyldt 30 år, får ret til at få en realkompetencevurdering, hvor de får vurderet deres uformelle kvalifikationer og får papir på, hvad de kan.

Målretning af offentligt løntilskud

For at sikre bedre resultater af offentligt løntilskud bliver reglerne justeret, så de i højere grad harmoniseres med reglerne for privat løntilskudsjob:

• Kvote- og sanktionssystemet for offentligt løntilskud bliver afskaffet .

• Løntilskudssatsen til det offentlige bliver reduceret, så offentlige arbejdsgivere i højere grad selv skal dække udgifterne.

• Løn- og timetalsberegning for offentligt løntilskud bliver forenklet .

• Der indføres en seks måneders karensperiode for offentligt løntilskud, som allerede i dag findes for private løntilskudsjob.

Private løntilskud reduceres fra 12 til seks måneder

Fremover kan ansættelsen i et privat løntilskudsjob kun vare seks måneder, som det også er tilfældet for et offentligt løntilskudsjob. Hidtil har grænsen været 12 måneder.

Ved at forkorte perioden mindskes risikoen for, at den ansatte i løntilskud fortrænger en ordinært ansat .

Jobrotation skal målrettes for at opnå bedre effekter. I dag er der to jobrotationsordninger. En ordinær ordning målrettet ufaglærte og faglærte arbejdsløse samt en særlig ordning, der er målrettet arbejdsløse med en videregående uddannelse.

Begge jobrotationsordninger skal målrettes, så jobrotationsforløb i større omfang går til arbejdsløse med størst behov og får den størst mulige effekt for den enkelte:

• Arbejdsløse kan kun være ansat i et jobrotationsvikariat i seks måneder og ikke i 12 måneder som i dag .

• Arbejdsløse skal have været ledige i seks måneder, inden de kan blive ansat i et jobrotationsvikariat. I dag er kravet tre måneders ledighed.

• Kommunerne skal fremover selv dække en del af udgifterne til jobrotationsydelse .

• Det skal ikke være muligt at kombinere elev- og lærlingeforløb med jobrotation .

• Den særlige jobrotationsordning får tilført ekstra 200 mio .kr .årligt, så den samlede rammebevilling bliver 230 mio .kr .i 2015.

Trainee-indsats forlænges

Den eksisterende trainee-indsats for nyuddannede inden for AC-området og FTF-området bliver forlænget i en toårig periode.

Ordningen indebærer, at der gives tilskud til trainee-forløb målrettet nyuddannede, som endnu ikke har været i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse.

Virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender

Arbejdsløse dimittender med en videregående uddannelse får mulighed for at komme i virksomhedspraktik i op til otte uger. Normalt kan et praktikophold højest vare fire uger .Det er jobcentret, der ud fra en konkret vurdering skal bevillige det længere praktikophold .

I dag findes der en forsøgsordning med samme mulighed for arbejdsløse dimittender. Den gøres dermed permanent.

Styrket indsats sidst i dagpengeperioden

Ved ledighed i mere end 16 måneder skal en mere intensiv og aktiv indsats igangsættes i den resterende del af dagpengeperioden:

• Jobcentret skal tilbyde den ledige en tæt kontakt og intensiveret indsats og jobsøgningsstøtte i den resterende del af dagpengeperioden, fx via en personlig jobformidler eller andre relevante tiltag .

Efter 16 måneder indkaldes til en ekstra samtale i jobcentret, hvor jobkonsulenten i samarbejde med den arbejdsløse og jobkonsulenten i a-kassen revurderer, hvordan indsatsen skal målrettes den enkeltes behov.

• Dagpengemodtagere med mere end 16 måneders ledighed kan som led i en forsøgsordning få tilbudt et særligt, kort kombinationsforløb, der består af et intensivt samtaleforløb i jobcentret og et virksomhedsrettet tilbud. Den arbejdsløse får i det virksomhedsrettede tilbud en jobkontaktperson i virksomheden.

• Arbejdsløse kan efter 16 måneders ledighed få tilbudt et virksomhedspraktikforløb i op til otte uger i stedet for udgangspunktet på fire uger. Det forudsætter en konkret vurdering fra jobcentret.

Fokus på kvalitet i indsatsen for arbejdsløse i risiko for langtidsledighed

Der gennemføres et udviklingsarbejde i samarbejde med jobcentrene og a-kasserne med fokus på indholdet i den gode og effektfulde indsats. Målgruppen er arbejdsløse, der er i særlig risiko for langtidsledighed, eller som allerede har haft et længere ledighedsforløb.

Styrket indsats sidst i ledighedsperioden

Kompetenceudvikling for jobkonsulenter. Der afsættes i alt 150 mio .kr .i perioden 2015 til 2020 til at kompetenceudvikle og videreuddanne jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser. En investering i medarbejderne skal understøtte et mere professionelt beskæftigelsessystem og øge kvaliteten af hjælpen til arbejdsløse.

Kommuner og a-kasser skal delvist medfinansiere kompetenceudviklingen, og både KL og AK-Samvirke inddrages i arbejdet med at afdække uddannelses- og efteruddannelsesbehovet, som skal danne grundlag for en prioriteret udmøntning af midlerne.

Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder

Jobcentrene skal yde service til virksomheder inden for tre spor:

1. Rekrutteringsservice

Virksomheder skal tilbydes hjælp til at slå stillinger op på jobnet .dk, så de selv kan udvælge relevante kandidater til nye jobåbninger. Samtidig skal jobcentrene på tværs af kommunegrænser hurtigt og ubureaukratisk tilbyde hjælp til at udvælge egnede kandidater blandt arbejdsløse til et konkret job.

2. Uddannelse og opkvalificering af medarbejdere

Virksomhederne skal tilbydes information og hjælp til at oprette målrettede opkvalificerings- og uddannelsesforløb til en nyansat medarbejder, der kommer fra arbejdsløshed. Samtidig bliver der udviklet en digital selvbetjeningsløsning, så virksomheder selv kan oprette et voksenlærlingeforløb på virksomheden.

3. Fastholdelse af sygemeldte medarbejdere

Virksomheder skal tilbydes hjælp til at fastholde sygemeldte medarbejdere eller medarbejdere, der er kommet til skade. Det indebærer blandt andet information om de muligheder, der er for fastholdelse i den konkrete situation.

Koordineret virksomhedskontakt på tværs af kommuner

Jobcentrene skal samarbejde på tværs af kommunegrænser om virksomhedskontakten. Når jobcentret fx får kendskab til, at en virksomhed har behov for arbejdskraft, skal de kigge ud over egen kommunegrænse. Særligt ved kampagneaktiviteter, større infrastrukturprojekter og opsigelsesrunder er der behov for koordinering og samarbejde på tværs af kommuner.

Et nyt landsdækkende digitalt værktøj skal understøtte jobcentrenes samarbejde om rekruttering på tværs af kommunegrænser.

Nationalt kontaktpunkt for store virksomheder

Store og landsdækkende virksomheder skal have mulighed for at henvende sig til et nationalt kontaktpunkt, som kommer til at fungere som en central indgang til beskæftigelsessystemet.

Det nationale kontaktpunkt skal sikre, at virksomhedens konkrete ønsker til service fra beskæftigelsessystemet bliver koordineret på tværs af jobcentre.

Et nyt og enkelt refusionssystem med fokus på resultater

Der indføres et nyt refusionssystem, hvor refusionssatserne i udgangspunktet er ens på tværs af ydelser og falder over tid. Refusionssystemet vil understøtte en mere effektiv indsats, der tager udgangspunkt i den arbejdsløses behov, og som sikrer, at færrest muligt kommer på langvarig offentlig forsørgelse.

Et nyt refusionssystem skal tage udgangspunkt i et princip om, at det ikke må være økonomisk fordelagtigt for kommunerne at flytte borgere mellem forsørgelsesydelser. Ligeledes skal refusionssystemet understøtte, at kommunerne tilrettelægger en indsats ud fra, hvad der virker og kan hjælpe den enkelte arbejdsløse i job.

Arbejdsprocesser i kommuner afbureaukratiseres

En omlægning af refusionssystemet skal ledsages af en afbureaukratisering af indsatsen, hvor kommunerne får større frihed til at tilrettelægge indsatsen. En række elementer i beskæftigelsesindsatsen skal derfor afbureaukratiseres, så arbejdsprocesser i kommunerne bliver forenklet, og der sikres mere effektive arbejdsgange.

1. Gennemskrivning af to centrale beskæftigelseslove

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal erstattes af helt ny lovgivning. Det sker ved at gennemskrive, sanere og forenkle de nuværende love.

2. Klare beskæftigelsespolitiske mål og beskæftigelsesplaner

Ministeren udmelder årligt beskæftigelsespolitiske mål. Kommunerne udarbejder med udgangspunktheri en beskæftigelsesplan tilpasset de lokale forhold og udfordringer. Samtidig afskaffes alle øvrige form- og proceskrav til udformningen af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen, ligesom der ikke længere fastlægges centrale kvantitative resultatkrav .

3. Bestemmelser om dialog mellem beskæftigelsesregioner og kommuner afskaffes

Gældende bestemmelser om fastlagt dialog mellem de nuværende beskæftigelsesregioner og kommunerne afskaffes.

4. Organisatoriske bindinger i kommunerne afskaffes

De regler, der i dag regulerer jobcentrenes organisering og opgaveplacering, bliver afskaffet, så de kommunale forvaltninger i højere grad selv kan tilpasse deres administration til de lokale forhold .Alle kommuner skal fortsat tilbyde en beskæftigelsesindsats .

5. Strafrefusion ophæves

Strafrefusion har siden 1 .januar 2013 været suspenderet, fordi kommunerne brugte mange administrative ressourcer på at dokumentere og kontrollere, at arbejdsløse blev aktiveret rettidigt. Samtidig betød strafrefusionen også i nogle tilfælde aktivering for aktiveringens skyld. Suspensionen har ikke ført til, at kommunerne har slækket på rettidigheden, og derfor ophæves strafrefusionen permanent.

6. Jobcentre med afvigende resultater skal ikke tvinges til at bruge andre aktører

I dag kan jobcentre pålægges at bruge andre aktører, hvis deres resultater afviger væsentligt fra sammenlignelige jobcentre .Det ophæves fremover.

7. Kun én plan

Alle borgere, der får en indsats i jobcentret, skal kun have én plan på Jobnet .dk .Her vil alle aftaler om aktive tilbud fremgå, så den arbejdsløse og jobkonsulenten har et samlet overblik.

8. Afbureaukratisering af offentligt løntilskud

Løn- og timetalsberegningen for offentligt løntilskud forenkles, så arbejdstiden fremover kun fastsættes én gang årligt .Samtidig afskaffes kvote- og sanktionssystemet.

9. Kommuner skal ikke længere offentliggøre enhedsomkostninger

Kravet om, at kommuner skal offentliggøre enhedsomkostninger for beskæftigelsesindsatsen, bliver

afskaffet.

10. Statens mulighed for at gennemføre centrale rammeudbud afskaffes

Kommunerne gennemfører i dag med succes egne udbud med andre aktører. Derfor afskaffes muligheden for statslige rammeudbud.

Enkel og mere effektiv administration via digitalisering

En række arbejdsprocesser i kommunerne kan forenkles ved hjælp af mere digitalisering. Voksenlærlingeordningen digitaliseres, så virksomheder selv kan oprette et voksenlærlingeforløb på virksomheden via en digital selvbetjeningsløsning .Tilmelding og betalingsgange ved køb af uddannelsesforløb til arbejdsløse digitaliseres .

Styrket og forenklet partsinddragelse

Arbejdsmarkedets parter skal være med til at sikre, at der sker en større tværgående koordination og samarbejde på tværs af kommuner og a-kasser med fx VEUcentrene og de regionale vækstråd.

Der skal oprettes otte nye Regionale Arbejdsmarkedsråd, der dækker hvert sit arbejdskraftopland, og som får til opgave at varetage opgaverne med at koordinere samarbejdet på tværs af kommunerne. De nye Regionale Arbejdsmarkedsråd skal erstatte de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd og fire regionale beskæftigelsesråd.

Den præcise geografiske opdeling af de nye råd skal drøftes med arbejdsmarkedets parter.

En mere entydig og effektiv organisering

Den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering .Beskæftigelsesregionerne nedlægges, og der oprettes decentrale arbejdsmarkedskontorer, der skal sikre lokal forankring og skal sekretariatsbetjene de nye Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Staten skal understøtte kommunerne i at implementere store reformer og udvikle beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne.

Stærkere tværkommunalt samarbejde

Kommunerne forpligtes til at drøfte konkrete samarbejder på beskæftigelsesområdet i regi af de nuværende fem Kommunekontaktråd (KKR), som er sammensat af alle kommuner i den enkelte region.

REVL OG KRAT: Her er detaljerne i beskæftigelsesreformen

Interesseret i et abonnement på A4 Aktuelt? - KLIK HER!

REVL OG KRAT:
Her er detaljerne i beskæftigelsesreformen