Karsten Hønge: De Radikale hopper og danser for arbejds­giverne

Karsten_Honge-Fotograf_Steen_Brogaard_redigeret
Karsten Hønge, politisk ordfører for SF Foto: Steen_Brogaard
20. jun. 2019 11.10

MAN KAN IKKE være sammen med en radikal i mange minutter, før vedkommende begynder at snakke om at ”øge arbejdsudbuddet”. Det vil sige ønsket om at få flere mennesker ind på arbejdsmarkedet, altså ikke flere jobs, men flere folk. Det er arbejdsgivernes hede drøm, at kunne vælge og vrage mellem så mange ansøgere som muligt. Når mange søger job, kan arbejdsgiverne holde lønningerne nede og disciplinere de ansatte, så de ikke kommer for godt i gang med at slås for bedre forhold.