Karen Dich: Science Day ofrer pigernes eget værelse

ZSS4-2204-0412
26. jan. 2023 06.00
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
I ti år har Girls’ Day in Science haft succes med at øge pigers interesse for naturvidenskab. Nu skal kampagnen rumme alle køn, men risikerer at smide pigerne ud med badevandet.

I årevis har de såkaldte STEM-fag skreget på at få flere kvinder ind - både på studierne og arbejdspladserne. Der mangler hænder og hoveder; i 2030 risikerer vi at mangle op mod 30.000 it-specialister, ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Og derfor er det ikke nok kun at rekruttere blandt halvdelen af befolkningen.