Løkke langer ud efter ny regering: Hvem skal betale regningen?
Fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen, der her ses til EU-topmøde i Bruxelles 21. juni, er ikke imponeret over den nye politiske aftale mellem de røde partier, der baner vejen for hans eget exit fra Statsministeriet. Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters
Statsministeren og flere blå politikere kritiserer rød aftale for at være en dyr affære for danskerne.
Ifølge fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), er der ikke meget at glæde sig over ved den netop indgåede aftale mellem de røde partier om en ny S-regering.