Mangel på pædagogisk personale: Nødvendigt at spille på flere heste

Lisbeth_N__rgaard_redigeret
Foto: Danske SOSU-skoler
30. aug. 2019 11.00
Et staldtip til at sikre pædagogisk volumen og kvalitet: Hæv indsatsen for den pædagogiske assistentuddannelse.

127,5 MILLIONER KRONER til kvalitetsløft af pædagoguddannelsen. Sådan lød udmeldingen fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) den 28. august. En god nyhed for professionshøjskolerne, nutidens og fremtidens pædagogstuderende, ja, samfundet som helhed. Vi skal have løst udfordringen med manglen på pædagogisk personale i vores vuggestuer, børnehaver, SFO’er og andre institutioner. Det er helt essentielt for vores børns og unges trivsel og udvikling. Og vi skal have løst den udfordring nu.