BEGREBET 'MØRKETAL' flyver i luften omkring Covid-19. Men når det gælder ledighed, er der ikke alene tale om mørketal – men om en kulsort afgrund af borgere, der står uden et reelt eksistensgrundlag.

Det er ikke nyt, at der er mørketal inden for ledighed. Mørketallene for arbejdsløse er bare aldrig taget alvorligt, fordi vi er tudet ørerne fulde med, at der var fuld beskæftigelse. Det var og er ikke sandt!

LÆS OGSÅ: Læge med opsang til ubekymrede danskere: 'Jeres adfærd betyder liv eller død for de svage'

Årsagen til at offentligheden har troet på historien om lav ledighed, og mangel på kvalificeret arbejdskraft er, at tallene alene viser ledige på dagpenge og kontanthjælp. Men der er titusindevis af mennesker, der ikke er omfattet af dagpengereglerne, har opbrugt deres dagpengeperiode og kan ikke modtage kontanthjælp, fordi de fx lever i parforhold, bor hjemme ved deres forældre, ejer deres bolig, er selvstændige eller iværksættere uden indtægt osv. osv. Der er altså rigtig mange mennesker, der i princippet ikke forsørger sig selv, men lever af andre, deres opsparing eller af lån.

LÆS OGSÅ: Professor ser én vej ud af coronakrisen: Erstat grådighed og turbokapitalisme med solidaritet

Tal og statistikker er taknemmelige, og giver ikke altid et retvisende billede, når vi får de aktuelle ledighedstal serveret. Jeg frygter, at mørketallene med coronakrisen er eksploderet.

Er det muligt, at beskæftigelsesministeren kan komme med et kvalificeret bud på og kaste lys over, hvor mange danskere, der i virkeligheden står uden indkomst, et eksistensgrundlag og arbejde?

Debattør: Hummelgaard, hvor mange er en del af mørketallet?

Interesseret i et abonnement på A4 Aktuelt? - KLIK HER!