Trepart:
Nogle skal tage ansvar for opkvalificeringen og jeg tror ikke det bliver ledelsen

1701
»Der skal være en kollega, som du er fortrolig med, som er med til at rådgive dig i forhold til din efteruddannelse,« foreslår formanden for LO Aarhus, Ole V. Christiansen. Foto: Robert Wengler
30. okt. 2017 17.00
For at få den nye trepartsaftale til at bære frugt skal medarbejderne i langt højere grad selv tage mere ansvar for uddannelse. Det mener formanden for LO Aarhus, som gerne vil have uddannelsestillidsrepræsentanter på arbejdspladserne.

Den nye trepartsaftale mellem fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen har ryddet mange af de økonomiske barrierer af vejen for, at faglærte og ufaglærte kan tage efteruddannelse. Men det vil ikke i sig selv få industriarbejderne og sosu'erne til at strømme ind på skolebænken, mener Ole V. Christiansen, som er formand for LO Aarhus.