Det har været sikkert som amen i kirken, at privatskolerne vokser hvert eneste år. Det er blevet en slags statistisk evergreen - eller en kronisk velfærdstendens - der betyder, at privatskolernes andel af de samlede skoleelever er steget fra 13 procent i 2007 til 17,5 procent i 2017.

Der er mange forklaringer på den stigende tilstrømning til privatskolerne, hvor især presset, kvaliteten og omtalen af landets folkeskoler har været en afgørende faktor. Og der skal da heller ikke herske tvivl om, at Danmark har nydt godt af en stærk privatskolesektor til at agere alternativ til folkeskolen og testcenter for grundskoleudviklingen i Danmark.

Hent Pdf-version

Højrefløjens gaveregn til privatskolerne

Grænse eller ej, så har privatskolerne de senere år haft betydelig rygdækning fra skiftende borgerlige regeringer, der siden finansloven for 2016 har hævet den såkaldte koblingsprocent fra 71 procent til 76 i 2018. Koblingsprocenten betegner, hvor stor en procentdel af gennemsnits-udgiften til en folkeskoleelev, de frie skoler modtager i statstilskud per elev.

Læs også: Kære nyvalgte - tænk jer godt om før I lukker skoler!

Den forøgede statsstøtte er blevet tildelt privatskolerne, uden at staten har stillet større krav til gengæld. Tidens velfærdsnedskæringer har således ikke ramt privatskolerne. Og Liberal Alliance har ved flere lejligheder erklæret, at partiet ønsker at øge statsstøtten yderligere og løfte koblingsprocenten til 80 procent.

Den politiske interesse bekræfter, at den øgede tilstrømning til privatskolerne må antages at være kommet for at blive. Spørgsmålet til privatskolerne er derfor, hvor længe de kan fortsætte deres nuværende vækst, uden at politikerne stiller krav.

En pointe, som privatskolerne også selv er opmærksomme på: »Der er også en fare i, at vi risikerer at blive mindre og mindre frie – og mere og mere reguleret. Den tendens er der allerede. Det kan gå hen og tippe, og så kan spørgsmålet blive, om de frie skoler stadig er frie,« har formanden for Danmarks Privatskoler, Karsten Suhr, udtalt til Netavisen Pio.

De svageste og mest uregerlige sorteres fra

I takt med at privatskolerne fortsætter deres vækstrater med massiv skattefinansiering, må det dermed også være forventeligt, at skatteborgerne og landets politikere begynder at skærpe kravene til privatskolerne – ikke mindst når det handler om samfundsansvar og socialt ansvar.

Der er ingen tvivl om, at mange privatskoler løfter et stort ansvar, men der er også skoler, som desværre svigter og står stejlt på deres ret til at selektere blandt eleverne og smide dem ud, der bliver for dyre og udfordrende.

Ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er det kun 24 procent af landets privatskoler, der i dag har en nogenlunde ligeligt blandet elevgruppe, hvor børnene kommer fra alle indkomstlag. For ti år siden gjaldt det 38 procent af privatskolerne.

Den statistiske virkelighed møder opbakning i forældrenes og elevernes virkelighed, hvis man lytter til en række af de stemmer, som er dukket op til havets overflade over de senere uger.

Udfordringen omkring privatskoleelevernes elevrettigheder er blusset op de seneste uger.

Formanden for privatskole-forældreforeningen FFFP, Christiane Schaumburg, påpeger:

»Hvis du har et barn, der er krævende intellektuelt, socialt, fysisk eller på anden vis, så ryger de ofte ud.« Og hun får opbakning fra formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, der gentager billedet:

»Vi hører desværre også om historier, hvor børn med handicap frasorteres på nogle privatskoler.«

Handicapformanden efterlyser blandt andet flere rettigheder til eleverne.

Organisationernes udmeldinger stemmer overens med en rapport fra juni, der er udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder (IMR) og VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der viste, at et handicappet barn på fri- eller privatskole har 31 procent større chance for at opleve et skoleskift i forhold til skolekammerater uden handicap.

Hvedebrødsdagene nærmer sig afslutningen

Kombinationen af stigende elevtal og øget statslig finansiering gør det naturligt at se på, hvorledes man kan øge privatskolernes incitament til at styrke deres sociale ansvar:

Det første skridt kunne være, at Undervisningsministeriet sikrede, at forvaltningslovens regler for aktindsigt, partshøring og begrundelse også vil gælde for privatskoler, således at elever og forældre har krav på indsigt i for eksempel udsmidnings-årsager.
Det næste skridt kunne være at sikre tilsyn med privatskolernes indsats mod diskrimination på grund af handicap og social baggrund.
Og sidst men ikke mindst kunne man også overveje at differentiere det statslige tilskud til privatskolerne ved at indføre et socialt taxameter, der baserer sig på den enkelte skoles elevsammensætning.

Vi lever i en tid, hvor smalhals og effektiviseringspres har drevet dagsordenen for det offentlige forbrug, hvilket betyder, at man i den grad har stillet krav for hver en skattekrone. Måske nærmer privatskolernes hvedebrødsdage sig sin afslutning.

Analysen er skrevet af en ekstern skribent og er ikke udtryk for Ugebrevet A4's holdning.

Analyse: Nu må privatskolerne til at løfte ansvaret for udsatte børn

Interesseret i et abonnement på A4 Aktuelt? - KLIK HER!

Prøv 14 dage for 0 kr. - ingen binding eller kreditkort

Analyse:
Nu må privatskolerne til at løfte ansvaret for udsatte børn