Ingen løn under sygdom er hverdagen for flere vikaransatte. Og det er ikke i orden, for vikaransatte må ikke stå dårligere end fastsatte, mener fagforbundet for it-professionelle, Prosa.

Højesteret skal nu tage stilling til, om det var i orden, at en vikar ikke fik løn under sygdom, fordi overenskomsten, som vikaren var ansat på, ikke indeholdt denne rettighed.

Danske virksomheder kan nemlig unddrage sig bestemmelserne i EU-direktiv om vikaransatte, fordi det indeholder en dansk undtagelse. Hvis en virksomhed indgår en overenskomst, skal virksomheden blot følge overenskomsten og ikke direktivet. Det er den fremgangsmåde, som Prosa nu udfordrer i Højesteret.

I direktivet står der:

'De væsentlige arbejds- og ansættelsesvilkår for vikaransatte bør mindst svare til dem, der gælder for arbejdstagere, der er ansat direkte af brugervirksomheden til udførelse af det samme arbejde', hedder det i EU-direktivet om vikaransatte.

Prosa fører nu en konkret sag til tops, efter at forbundet flere gange har konstateret, at kolleger på vikarkontrakter har haft dårligere lønvilkår end de fastansatte.

Overenskomstchef i Dansk Arbejdsgiverforening, Martin Steen Kabongo, mener, at der er to sider af sagen.

- I langt de fleste tilfælde får vikarer løn under sygdom, fordi langt de fleste overenskomster giver løn under sygdom. Men det her er en meget unik sag og en speciel situation. Vikarer er nemlig ikke omfattet af funktionærloven, fordi de er udsendt af et vikarbureau, siger han.

Men denne sag er alligevel helt principiel – og sagens udfald kan vise sig at blive epokegørende for fremtidens vikaransatte.

Vikarbranchen har de senere år oplevet kraftig vækst i omsætning og beskæftigelse. Fra 2012 til 2017 voksede omsætningen i vikarbranchen med 62,5 procent, og beskæftigelsen steg med 55 procent.

I 2016 svarede den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i vikarbranchen til knap 23.000 fuldtidspersoner. Det svarer 1 procent af arbejdsstyrken. Omkring 80 procent af de ansatte i vikarbranchen havde i 2015 ingen erhvervskompetencegivende uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse.

En fjerdedel af medarbejderne i vikarbranchen har anden etnisk oprindelses end dansk. 13 procent er indvandrere fra et vestligt land eksempelvis Polen. Cirka 9 procent fra et ikke-vestligt land og 3 procent efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande

Næsten 40 procent af alle ansatte i vikarbranchen er under 30 år, mens den tilsvarende andel for hele det private arbejdsmarked er knap 25 procent.

Kilde: Vikarbranchens årsrapport 2017 og Vikarbranchens årsrapport 2018, Dansk Industri.

Det kan den, fordi ingen i Danmark hidtil har vundet eller søgt om godtgørelse for ikke-betalt løn under sygdomsfravær, oplyser Prosa.

Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i Prosa, ærgrer sig over, at dén overenskomst, der burde sikre de vikaransatte fair arbejdsvilkår, i stedet efterlader dem med Sorteper.

- Det er ikke meningen, at overenskomster skal stille lønmodtagerne ringere end lovgivningen. Hvis man kan unddrage sig lovgivning ved at indgå en overenskomst, der ikke tager højde for de vilkår, der er bestemt af samme lovgivning, så er den lovgivning principielt ikke gældende. Det betyder, at EU-direktivet ikke er implementeret fuldt ud i Danmark, og dermed er vikarers vilkår ikke beskyttet. Det vil PROSA lave om på, fastslår Hanne Lykke Jespersen.

Sagen om vikaransattes forhold blev indledt 30. januar i Østre Landsret, hvor Prosas modpart er Dansk Erhverv. Landsretten vurderede 13. marts, at sagen skulle føres i Arbejdsretten. Men den dom anker PROSA nu og går dermed i Højesteret for vikarernes forhold, skriver Prosa i pressemeddelelsen.

Vikar fik ikke løn under sygdom: Nu skal Højesteret afgøre sagen

Interesseret i et abonnement på A4 Aktuelt? - KLIK HER!

Prøv 14 dage for 0 kr. - ingen binding eller kreditkort

Vikar fik ikke løn under sygdom:
Nu skal Højesteret afgøre sagen