Arbejdsgruppe skal se på forfatteres løn- og arbejdsvilkår i streamingens tidsalder

20211106-190714-L-1920x1280we
Det er blandt andre forfatter Leonora Christina Skov, der skal sidde i den nye arbejdsgruppe. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
29. apr. 2024 06.00
Den nye arbejdsgruppe, der skal debattere forfatteres løn- og arbejdsvilkår, omfatter flere prominente navne.

Kulturministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal debattere forfatternes og litteraturens vilkår i en fremtid, hvor særligt streamingtjenester skaber ændrede forbrugsmønstre. Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.