Corona-krise: Flertal vil kulegrave regeringens håndtering

20200317-130648-L-1920x956we
- I en tid, hvor Folketinget i den grad har været koblet af, er det meget vigtigt, at det er Folketinget, der sætter sig i spidsen for at lave den model, der skal føre til en evaluering, siger Mai Mercado (K). (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
TEMA:Corona i Danmark
19. maj 2020 21.41
Flertal uden om regeringen vil give fem uvildige eksperter adgang til interne regeringspapirer i en udredning, som skal styres af Folketinget, ikke regeringen.

Fem eksperter med forskellig videnskabelig baggrund skal i et halvt år frikøbes af Folketinget til at gennemføre en hurtig udredning af regeringens og myndighedernes håndtering af coronakrisen. Eksperterne skal sikres adgang til alle centrale regeringsdokumenter i perioden fra årsskiftet hen over nedlukningen og frem til genåbningsfasens begyndelse.