Mens det tilbagevendende emne om, hvorvidt børn har ret til ferie med deres forældre diskuteres endnu engang, bliver et andet emne om sommerferie ofte overset i den pædagogiske praksis.

LÆS OGSÅ: DF-profil optaget på drømmestudiet: Nu bliver han pædagog

Mange har et billede af, at ferietiderne i børnehave og fritidshjem er ren luksus, fordi der er færre børn og god tid til fordybelse. Mange tænker, at det er her, at man som pædagog har tid til at skrue ned for tempoet, fordybe sig mere og ordne praktiske/skriftlige/andre hængepartier, som der ikke er tid til i løbet af året.

Men for mange børn er ferietiden i institutionen ikke ren luksus og er ikke forbundet med stor glæde. Tværtimod.

For mange børn betyder ferietiden ændring i rutiner og det velkendte, og mange børn oplever, at det forventes af dem, at de leger og fordyber sig som normalt, selvom deres venner ikke er i institution på samme tid som dem.

Sådan er det for Amalie. Amalie er en ganske almindelig velfungerende 5-årig pige. Hendes sociale ressourcer er fuldt ud alderssvarende, og hun har mange venner, som hun leger med, og hendes sociale mestringsstrategier kan man ikke sætte en finger på. Men denne sommer har hun to uger i børnehave, før hun selv skal holde ferie, hvor alle hendes venner er taget på ferie. Der er faktisk kun to jævnaldrende tilbage i hele institutionen, og de er ret gode venner, så det er svært at være med. Derudover er de velkendte voksne også gået på ferie, og de velkendte dagsrutiner er væk.

Så Amalie går mest rundt for sig selv og leger og keder sig, og hun krammer grædende sin mor hver dag, når hun bliver hentet og ser med gru frem til næste dag uden nogen at lege med.

Det er her, at pædagoger får en ekstra opgave.

Det kan være rigtig sundt og en kæmpe overvindelse og gevinst at opdage, at man som barn i ferieperioderne kan lege med andre børn, end man plejer, lege andre lege end vanligt og skabe nye relationer, men for nogle børn kræver det en ekstra indsats, næsten som en ny indkøring.

Det er ikke nok at bede børnene om at gå ud og finde nogen at lege med, når de kommer og beder om hjælp, for det er netop dét, som er svært.

Og det er heller ikke nok, at man krammer dem på skødet en ekstra gang og spiller et spil.

De har brug for, at en voksen aktivt hjælper dem ind i lege og aktiviteter med andre børn ved selv at deltage. Og deri ligger ofte en ekstra ferieopgave for pædagogerne i forhold til børn, som måske ellers plejer at kunne klare det selv.

Det kan være sundt for børn i den alder at lære, at livet engang imellem byder på perioder, som er anderledes, og det kan styrke dem at komme positivt igennem noget, som er svært. Derfor behøver forældrene ikke at stå på hovedet for at finde alternative løsninger, når deres børn siger, at det er svært at være i institution i ferietiden. Men det kræver, at forældre og pædagoger samarbejder og accepterer, at ferieperioden kan være svær, og at pædagogerne tager hånd om den uventede ekstra opgave, som kan ligge i ferieperioderne.

Denne særlige ferieudfordring er også en af grundene til, at det er en rigtig dårlig ide at spare og skære ned på ressourcerne i daginstitutioner i løbet af sommerferieperioden, som blandt andet bliver udmøntet ved sommerferielukning og sampasning, som rammer de mest udsatte og sårbare børn hårdest.

Hvad der kunne være tiltrængt kvalitetstid og nærvær for børnene i daginstitution i ferieperioderne ender med at være potentielt traumatiserende og angstprovokerende for nogle børn, hvis ikke pædagogerne er deres opgave bevidst, samarbejdet med forældrene ikke er på plads og hvis ressourcerne spares væk.

Pædagog: Derfor er sommerferietiden ikke altid sjov for børnene

Interesseret i et abonnement på A4 Aktuelt? - KLIK HER!