MENS PÆDAGOGER OG FORÆLDRE kæmper for minimumsnormeringer, som den største udfordring i daginstitutioner, er der aktører, som forplumrer debatten. De påstår, at de største problemer er manglende strukturering og faglig kvalitet, samt dårlig ledelse.

Jeg er enig i, at der er andre aspekter at forbedre i den pædagogiske praksis, men vi må skille tingene ad og ikke lade det ene udelukke det andet.

GOD STRUKTURERING af hverdagen i daginstitutionen giver tryghed og nærvær for børnene, samt mulighed for at tilgodese deres behov og initiativer. God strukturering gør, at jeg, som pædagog, kan være klar til at tage imod Mads, når han kommer om morgenen. Fordi mine kolleger og jeg ved, at han har svært ved at sige farvel til sin mor og har aftalt denne form. Overgangen bliver nemmere, hvis jeg tager ham på skødet og hjælper ham igang med at lege, når mor er gået.

Ligemeget hvad jeg gør, så er det ikke nok for børnene. For vi er ikke nok voksne

Malene Seest Holmqvist, pædagog

God strukturering gør, at pædagogerne kender deres rolle ved frokostbordet, så børnene får en rar frokoststund, fordi de voksne kender deres behov og ved, hvem der tager sig af hvad.

LÆS OGSÅ: Pædagog: "Tænk på børnene, Mette Frederiksen!"

God strukturering gør, at vi har aftalt, hvornår det giver mest mening, at jeg kan gå fra og skrive handleplaner, planlægge skovtur og indkalde til forældresamtaler.

DÅRLIG NORMERING giver derimod utryghed, kaos og flygtig kontakt pædagoger og børn imellem. Det gør det svært for mig at handle på børnenes behov og initiativer. Dårlig normering gør, at jeg spiser morgenmad med 11 børn og derfor ikke kan tilgodese Mads’ behov, når han ankommer om morgenen.

Dårlig normering gør, at seks børn må spise frokost uden en voksen ved bordet, hvilket giver uro, og Anna får ikke spist mere end et par bidder.

Dårlige normering gør, at der heller ikke den dag blev tid til, at jeg kunne gå fra og skrive handleplaner, planlægge skovtur osv.

LÆS OGSÅ: Pædagoger slår alarm efter ny dokumentar: Behov for minimumsnormeringer er akut!

Faglig kvalitet er, når jeg kan sidde en time på gulvet i garderoben, mens Yosef kæmper en finmotorisk kamp med lynlåsen i jakken og Jens øver sig på at tage støvler på. Vi snakker, jeg hjælper og støtter, mens børnene bliver sprogligt, socialt, motorisk og selvbevidst stimuleret.

Faglig kvalitet er, at mine kolleger og jeg fælles kan reflektere over, hvorfor Sofia altid ender med at forlade leg med de andre børn. Vi kan bidrage med individuelle observationer, så vi kan blive klogere på, hvordan vi hjælper hende.

Dårlig normering derimod kan gøre, at vi er to pædagoger på legepladsen til 37 børn og derfor må jeg skynde på børnene i garderoben. Yosef må enten få lynet sin lynlås af mig eller gøre det på legepladsen uden min hjælp. Mit fokus flytter sig henimod, at jeg skal skynde mig ud på legepladsen til min kollega, fremfor nærvær og selvhjulpenhed for børnene.

Dårlig normering kan gøre, at mine kolleger og jeg sjældent har tid til at snakke sammen om børnene og deres udvikling, at vi må droppe stuemødet og ikke får talt om, hvordan vi bedst kan hjælpe Sofia ved fælles indsats.

GOD LEDELSE KAN gøre, at hver enkelt pædagogs kompetencer bliver sat i spil, så alle vokser fagligt, tager medansvar og initiativ. Alt sammen til gavn for børnene.

LÆS OGSÅ: Fortsæt presset for minimumsnormeringer!

God ledelse kan sikre, at der er tydelige kommunikationsveje i institutionen, så alle ved, hvordan man kommunikerer med hinanden og laver aftaler og at de overholdes.

God ledelse kan sikre min arbejdsglæde ved, at jeg føler, at mine kompetencer slår til, og at min arbejdsindsats giver mening.

Dårlig normering gør, at seks børn må spise frokost uden en voksen ved bordet, hvilket giver uro, og Anna får ikke spist mere end et par bidder

Malene Seest Holmqvist, pædagog

Dårlig normering kan reducere mig til brandslukker og opsyn og mindske følelsen af indflydelse på mit arbejde. Dårlig normering kan gøre, at der ikke er tid og overskud til at få talt sammen om, hvem, der gør hvad. Selvom jeg lovede, at jeg ville planlægge formiddagens aktiviteter, så nåede jeg det ikke.

LÆS OGSÅ: To-årig druknede: Pædagoger mistede overblikket

Dårlig normering kan give mig følelsen af, at jeg ikke slår til. Ligemeget hvad jeg gør, så er det ikke nok for børnene. For vi er ikke nok voksne.

Lad os skille tingene ad og adressere dem korrekt, så vi kan handle på dem.

Hvis vi vil have de bedste forudsætninger for god strukturering, høj faglig kvalitet og god ledelse, er det største skridt at sikre bedre normeringer.

Pædagog: Vi har sjældent tid til at tale sammen om børnene

Interesseret i et abonnement på A4 Aktuelt? - KLIK HER!

Prøv 14 dage for 0 kr. - ingen binding eller kreditkort