Madkundskab: Skolecenter får tv-kok som vikar

20161103-133542-2-1920x945we
Som en alternativ finale afsluttes Madkamp i år med en online-vikartime med Mette Blomsterberg. (Arkivfoto) Foto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix
27. maj 2020 12.29
Selvom folkeskoler landet over må vente lidt endnu på igen at kunne indtage madkundskabslokalet, skrues der i disse dage op for madlavningen på Skolecenter Jetsmark i Pandrup, når valgholdet 'Junior Chef', som finalister i skoleprojektet Madkamp, får Mette Blomsterberg som vikar.

Traditionen tro skulle skoleprojektet Madkamp, som fokuserer på opkvalificering af faget madkundskab, være afsluttet med DM i Madkundskab på Kold College i Odense. Det har corona desværre sat en stopper for. Men som finalister i Madkamp skal 'Junior Chef' fra Skolecenter Jetsmark i Pandrup dog ikke snydes for muligheden for at fremvise det store arbejde, de har lagt i skolekøkkenerne under årets tema "Kend dit korn!", fremgår det af en pressemeddelelse fra Madkulturen.