DYDSMØNSTER:
Strikse danske regler truer arbejdspladser

2422
Landbruget er et af de steder, hvor bølgerne indtil videre er gået højest i slaget om overimplementering af EU-regler i Danmark. Foto: Jens Dresling/Polfoto
10. jun. 2014 22.00
Danmark går for langt, når nye regler fra EU skal føres ud i livet, lyder det fra flere store erhvervsorganisationer. Vi skal ikke være helligere end paven selv, mener to fagforeninger, mens FTFformand advarer mod at lempe på reglerne.

Danske folketingspolitikere og embedsmænd i ministerierne er for ivrige efter at føre ny lovgivning fra EU ud i livet. Det betyder, at danske virksomheder stilles ringere end deres europæiske konkurrenter, og det koster arbejdspladser herhjemme.