Styrelse i akut mangel på 500 medarbejdere: - Huset brænder
Nu handler det om hurtigst muligt at få tryk i slangerne, lyder det fra DI's Lars Sandahl Sørensen. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
I kølvandet på regeringens hjælpepakker har Erhvervsstyrelsen akut brug for omtrent 500 nye medarbejdere, hvis de skal kunne håndtere de mange ansøgninger.
Erhvervsstyrelsen er lagt ned efter vedtagelsen af regeringens hjælpepakker. De betyder nemlig, at pressede virksomheder blandt andet kan søge om løntilskud til hjemsendte medarbejdere og kompensation for faste udgifter i en periode. Og et stort antal danske virksomheder har allerede rettet henvendelse til myndighederne.