OECD’S SENESTE vækstprognose forudser, at corona-pandemien og nedlukningerne vil få den globale økonomi til at skrumpe med seks procent i år - mere end nogensinde i fredstid i over 100 år.

LÆS OGSÅ: Professor: Coronakrisen skubber udsatte danskere ud af arbejdsmarkedet

Der er derfor god grund til de mange genopretningsinitiativer, som regeringen og Folketinget har vedtaget for at få gang i hjulene. Den såkaldte stimuluspakke fra sidste uge understøtter den økonomiske aktivitet – blandt andet med udbetaling af indefrosne feriemidler, tilskud til ydelsesmodtagere og forhøjede fradrag for virksomheder. Oveni det kommer en krisefond og en eksportpakke, som skal hjælpe eksportvirksomhederne gennem krisen på de globale markeder og ikke mindst sommerpakken fra i fredags, som skal holde gang i den indenlandske turisme.

I baghovedet lurer frygten for, at jo mere vi vender tilbage til det normale, desto mere styrer vi frem mod den næste krise

Klaus Krogsbæk, fhv. konsulent i LO-fagbevægelsen

- Vi giver nu danskerne flere penge mellem hænderne til gavn for det private forbrug, bemærkede finansminister Nicolai Wammen efter forhandlingerne af stimuluspakken. Og Søren Pape Poulsen fra de Konservative mente, at det nu er ”tid til høj sol, højt humør og højt forbrug”.

Om det så også bliver resultatet, er der selvfølgelig ingen der med sikkerhed kan sige på nuværende tidspunkt. Den høje sol er som altid usikker på disse breddegrader. Og på trods af den store pengeregn kan vi heller ikke være sikre på højt humør og forbrug, der som regel følges ad. For utrygheden lurer i vores baghoveder.

LÆS OGSÅ: En million danske job truet: Minister klar med ny hjælp

Selv om samfundet nu åbnes op, og vi alle igen går på arbejde og også kan komme til familiefester, har vi ikke helt fået vores gamle hverdag igen. Vi føler ikke den samme tryghed i den nye hverdag, som vi gjorde i den gamle.

VI ER SELVFØLGELIG bange for virussen, som stadig er i blandt os – se bare til Hjørring, hvor smitten har spredt sig mellem minkfarme, plejehjem og skoler. Og vi er bange for en eventuel ny bølge til efteråret, så vi igen må lukke ned. Vi er også helt klar over, at vi står i en økonomisk krise og derfor bekymret for jobbet og for, hvad fremtiden vil bringe. Men måske allervigtigst frygter vi, at jo mere vi vender tilbage til det normale, desto mere styrer vi frem mod den næste krise.

Corona har givet os samvittighedskvaler. Tidligere kunne vi vende det blinde øje til problemerne og lade som ingenting, men pandemien har frataget os denne mulighed. Nu kan vi ikke mere skjule for os selv, at vores normalitet volder store problemer for dyr og natur, mennesker og samfund. Vi fornemmer, at pandemien ikke er et enkeltstående fænomen men et logisk resultat af business as usual.

LÆS OGSÅ: Rengøringsassistent død med covid-19: Gjorde rent på coronaafsnit

Forskerne har længe advaret om, at forekomsten af nye infektionssygdomme accelererer. Sygdommene opstår dér, hvor landskabet ændres og skove ryddes for at gøre plads til veje, minedrift, industri og moderne landbrug. Når levesteder for dyr og planter ødelægges, rykker de vilde dyr tættere på menneskelig beboelse, og sygdomme får nemmere ved at hoppe fra dyr til mennesker, således som det er sket med Corona. Kina er et eksempel herpå, men også lande som Indien, Nigeria og Brasilien udgør en risiko i den forbindelse. Når der samtidig er en voldsom trafik og transport på tværs af regioner, landegrænser og kontinenter øges risikoen for spredning af epidemiske sygdomme til hele verden.

I middelalderen tog det omkring et årti for pesten - den sorte død - at sprede sig fra Kina til Europa. I 1918 spredte den spanske influenza sig på få måneder fra Spanien over Frankrig og England til Nordamerika. Coronavirussen var blot nogle få dage om at sprede sig fra Wuhan til andre kinesiske storbyer mange hundrede kilometer væk og bare to uger om at sprede sig fra Kina til andre lande og kontinenter. Den eksplosive spredning skyldes vore dages just-in-time-logistik med hurtige forsyningskæder, handels- og flyruter fra Kina til transitlagre i Østasien, olieområder i Mellemøsten og afsætningsmarkeder i Europa og USA. I begyndelsen af marts havde virussen således nået over 70 lande.

Løsningen er selvfølgelig ikke at stoppe den internationale handel. Løsningen er at pålægge de store transnationale selskaber at overholde en række minimumskrav

Klaus Krogsbæk, fhv. konsulent i LO-fagbevægelsen

KINA STÅR FOR en femtedel af verdens industriproduktion og producerer blandt andet stål, cement, kemikalier, legetøj og elektronik. Ikke mindst er en masse husholdningsprodukter ’made in China’. Det anslås, at 80 procent af varebeholdningen i verdens største detailhandelskæde, amerikanske Wallmart, kommer fra Kina. Mindst fem millioner virksomheder over hele verden får varer fra leverandører i Wuhan-regionen. Årsagen hertil er lave produktionsomkostninger - lave lønninger, lempelig virksomhedslovgivning, lave skatter og afgifter m.v.

Alt dette forsvinder derfor ikke, men styrkes jo mere vi vender tilbage til vores normale hverdag. Konkurrencen på markedet vil fortsat tvinge virksomhederne til at sænke produktionsomkostningerne på bekostning af natur og samfund, dyr og mennesker. Og således øge risikoen for den næste pandemi og dét, der er værre - spørg bare klimaforskerne.

Løsningen er selvfølgelig ikke at stoppe den internationale handel. Løsningen er at pålægge de store transnationale selskaber at overholde en række minimumskrav i omgangen med natur, dyr og mennesker. I den forbindelse får FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling en anderledes konkret betydning. De handler nemlig ikke om fine ord, men om i praksis at sikre vores egen hverdag, et robust arbejdsmarked og et sundt velfærdssamfund. En opgave som derfor må stå højt på fagbevægelsens to do-liste. Så vi for alvor kan føle tryghed i hverdagen.

Tidligere LO-konsulent: Den normale hverdag får ikke utrygheden til at forsvinde

Interesseret i et abonnement på A4 Aktuelt? - KLIK HER!

Prøv 14 dage for 0 kr. - ingen binding eller kreditkort