HJERNESVIND:
Udkantsdanmark bliver braindrainet

2554
Kloge hoveder som disse to bliver der færre og færre af uden for de store byer.  Foto: Gorm Branderup
14. mar. 2014 14.00
I dag er der over 50.000 flere højtuddannede end i 2007, men en stribe udkantskommuner har ikke set skyggen af borgere med lang uddannelse. Næsten hele uddannelsesløftet er gået til storbyerne og især Storkøbenhavn.

Hovedstaden, Aarhus og Aalborg nærmest vader i højtuddannet arbejdskraft. Siden 2007 er der kommet 53.481 flere personer med en lang videregående- eller forskeruddannelse i Danmark, og langt de fleste bor ved de store byer. Til gengæld må 12 kommuner i udkantsområder spejde forgæves efter de højtuddannede. Mens København, Aalborg og Aarhus kan prale med over 30 procent flere højtuddannede siden 2007, har udkantskommunerne ikke fået en eneste ekstra højtuddannet.