Faglært flaskehals:
Udsigt til håndværkermangel på Sjælland

2023
Byggeriet af blandt andet Femern-forbindelsen kaster tusinder af job af sig. Men skal projekterne for alvor give vækst i Region Sjælland, skal der uddannes flere faglærte. Foto: David Leth Williams, Scanpix
18. nov. 2015 22.00
Kæmpeinvesteringer i offentlig infrastruktur vil skabe tusinder af arbejdspladser i Region Sjælland. Men der er for få faglærte. De store projekter kan støvsuge regionen for faglært arbejdskraft og føre til overophedning i byggebranchen, hvis ikke der uddannes flere.

Motorveje, jernbaner, sygehuse og det enorme Femern-projekt. Der er nok at tage fat på for kloge hænder i Region Sjælland, som står over for massive investeringer i den offentlige infrastruktur. Frem mod 2024 vil byggeriet af i alt 10 større offentlige projekter skabe mellem 28.000 og 30.000 direkte arbejdspladser opgjort som mandeår. Samtidig vil der opstå et et næsten lige så stort antal afledte arbejdspladser.