Foto: Marius Kongsgaard Christensen og David Perrin

Debat om Europa:

Har de borgerlige ansvaret for Brexit?

26. apr, 8:29
En af Socialdemokratiets topkandidater til EP-valget lægger hårdt ud i debatten: "EU har skabt velstand, men velstanden er blevet helt skævt fordelt". Linea Søgaard-Lidell (V) er ikke enig i, at uligheden er den store synder i EU i dag.

Der er valg til Europa-Parlamentet den 26. maj. A4 Medier har bedt to topkandidater, Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet og Linea Søgaard-Lidell fra Venstre, diskutere nogle af de EU-politiske emner, der vedkommer os alle: Hvordan skaber vi mindre ulighed og mere vækst? Hvordan passer vi bedst på vores klima? Og hvordan undgår vi social dumping?

Første af seks diskussionspunkter: Hvordan undgår vi de populistiske tendenser, som Brexit er udtryk for?

Niels Fuglsang, kandidat til EP-valget for Socialdemokratiet:

Da briterne stemte sig ud af EU i 2016, var det udtryk for, at en stor del af befolkningen var blevet koblet af udviklingen efter årtier med borgerlig ulighedsskabende politik. Det er på tide at skifte kurs og tage et opgør med den stigende ulighed for at undgå flere sejre til nationalister i Europa.

Storbritannien er et af de mest ulige samfund i Europa. Årtier med højreorienteret politik, krig mod fagforeningerne, nedskæringer på velfærdsstaten og topskattelettelser har skabt et samfund, hvor de rigeste 10 procent ejer næsten halvdelen af landets samlede formue. Mens det går godt i toppen, så er horisonten mørkere for den brede befolkning. I Storbritannien faldt reallønnen for en typisk arbejdstager med mere end 5 pct. mellem 2007 og 2015.

Tidsskriftet Politico har vist, at der er en tæt sammenhæng mellem uligheden i Storbritannien og opbakningen til Brexit. Det var de i fattigste regioner, at opbakningen til Brexit var overvældende. Mens EU’s indre marked har gjort livet bedre for virksomhedsejerne, der nu reelt selv kan bestemme, hvor de vil betale skat og udnytte arbejdskraftskraftens frie bevægelighed til at underbetale udenlandsk arbejdskraft, så ser verden anderledes ud for mange af de britiske lønmodtagere. De er bekymrede over at skulle konkurrere med lave østeuropæiske lønninger, og skattespekulationen udhuler deres velfærd.

Velstanden er skævt fordelt

Derfor gør de oprør. Og det er ikke så irrationelt endda. EU har skabt velstand, men velstanden er blevet helt skævt fordelt. Den store opgave for EU efter valget den 26. maj er derfor at regulere EU’s indre marked, så fri bevægelighed bliver til fair bevægelighed. Det vil sige to ting: et opgør med social dumping, og et opgør med skattely. Begge indsatser har Venstre sagt nej til. De er imod den sociale protokol, som vi har foreslået, der skal sikre fagforeningernes ret til at gribe ind over for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft. Og Venstre regeringen bekæmper aktivt - som én ud af to regeringer i EU - Europa-kommissionens forslag om at beskatte multinationale digitale selskaber om Facebook og Google på deres omsætning.

Selvom Venstre er ligeglad med de moralske konsekvenser af uligheden, så må I da vel snart indse, at vi har behov for en ny kurs,
Niels Fuglsang (S) kandidat til EP-valget 

Jeg håber, at du, Linea, vil være med til at ændre Venstres kurs, så I bekæmper frem for at skabe ulighed. Selvom Venstre er ligeglad med de moralske konsekvenser af uligheden, så må I da vel snart indse, at vi har behov for en ny kurs, hvis ikke EU skal falde fra hinanden, som ingen af os ønsker.

Linea Søgaard-Lidell, kandidat til EP-valget for Venstre:

Vi skal tage ved lære af Brexit. Selvom en gruppe af den britiske middelklasse ikke har mærket de positive gevinster ved globalisering, så er ulighed ikke den store synder i EU i dag. De negative konsekvenser ved globalisering er blandt andet, at virksomheder og arbejdspladser er flyttet til andre regioner i verden, så almindelige mennesker har mistet deres arbejde og levegrundlag. Det er en negativ konsekvens, men dén retter vi altså ikke op på ved at skubbe flere virksomheder ud af EU.

Det er naivt af Niels Fuglsang og socialdemokraterne at tro, at der kommer flere arbejdspladser til europæerne ved konstant at gøre det sværere at være virksomhed i EU. Det er godt for os alle, at der er fornuftige rammer for virksomhederne – så kan de ansætte flere mennesker, og så kan de betale mere til statskassen og for den velfærd, som jeg i hvert fald gerne vil have råd til.

Hvis vi vil undgå, at EU falder sammen, så er det ikke ulighed, vi skal rette os mod.
Linea Søgaard-Lidell (V) kandidat til Ep-valget

Det, som vi skal lære af Brexit, er, at EU er nødt til at levne plads til, at vi indretter vores samfund forskelligt fra land til land. Særligt vores velfærdssamfund. Noget af det briterne bad om, inden de endte med at stemme sig ud, det var at kunne indeksere deres velfærdsydelser til udenlandsk arbejdskraft - præcis som danskerne og Venstre beder om.

EU skal ikke være en socialunion

Den danske velfærdsmodel bygger på rettigheder og pligter, hvor man gennem livet bidrager til det danske samfund og til gengæld får en række rettigheder. Derfor er det ikke rimeligt, når EU-borgere efter kort tids ophold i Danmark får samme rettigheder til generøse danske velfærdsydelser på lige fod med danske statsborgere. Dét, tror jeg, kan svække danskernes opbakning til EU-samarbejdet.

Hvis vi vil undgå, at EU falder sammen, så er det ikke ulighed, vi skal rette os mod. Så er det derimod, når EU bliver en socialunion, som vil lave standardløsninger for 500 mio. europæere, i stedet for at huske på, at vi er forenet i mangfoldighed. Der er nogle ting, som Bruxelles ikke skal tage stilling til, og det er særligt de enkelte landes socialpolitik.

Jeg tror, det vil være afgørende for danskerne, at de kan se konkret handling på de store udfordringer, som klima og migration, i stedet for, at politikerne i EU bruger deres tid på for eksempel, hvor meget orlov fædre skal tage.

Dette er et debatindlæg og ikke et udtryk for A4 Mediers holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

Kontakt

Redaktionen
[email protected]

Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af Avisen.dk Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser