Foto: Hans Böckler Stiftung

Interview fra Fagligt EU:

Den tyske mindsteløn blev opfundet af den tyske fagbevægelse

18. nov, 16:15
Den tyske mindsteløn blev indført for snart fem år siden. I løbet af de år er den gået fra at blive lovprist til nu at være stagneret på et af de laveste niveauer i EU. Den tyske forsker Thorsten Schulten fortæller, hvad der skete undervejs, og hvorfor han forstår vigtigheden af at beskytte den danske model.

Forskellen mellem det danske og det tyske syn på mindsteløn er så stort, at den tyske forsker Thorsten Schulten blev lidt nervøs ved lyden af politisirener under et besøg i Danmark. Det skriver fagligt.eu

– Jeg var inviteret til at holde et oplæg om mindsteløn, og det udviklede sig til en hård debat med argumenter for og imod mindsteløn. Og pludselig blev oplægget afbrudt af lyden af en massiv politiudrykning. Så tænkte jeg, at nu kommer politiet og henter mig, fordi jeg taler om det her. Nej, det var bare for sjov. Det vidste jeg godt, at de ikke gjorde, griner han og bruger anekdoten som en understregning af, at han har et indgående kendskab til den danske model og til fulde forstår argumenterne for beskyttelsen af den i forhold til mindsteløn.

LÆS OGSÅ: Mindsteløn rykker nærmere: Det kan få fatale konsekvenser

Thorsten Schulten er forsker på WSI (instituttet for økonomi- og socialforskning) under Hans-Böcklerstiftungen, der er økonomisk båret af DGB – den tyske pendant til FH. Og derfor var han også med helt fra den spæde start, hvor ideen om en tysk mindsteløn fødtes. Så den hårde debat om emnet er på ingen måde ny for ham. For der var også både stærke følelser, frygt og frustrationer forbundet med den tyske mindsteløn, der ved årsskiftet har femårs-jubilæum.

Dybt splittet fagbevægelse

Debatten forinden indførelsen af den tyske mindsteløn var næsten uforsonlig og skabte dyb splittelse i den tyske fagbevægelse, da ideen om den første gang blev luftet for snart 20 år siden.

Jeg har ikke sinde at ændre den danske holdning til en europæisk mindsteløn. Jeg forstår bare ikke jeres modstand mod det
Thorsten Schulten, forsker, WSI under Hans-Böcklerstiftungen

– Det var særligt fagforeninger i servicesektoren, der kom op med ideen som de allerførste. Jeg husker tydeligt den meget hårde debat, som jeg også selv var en del af. Den kørte i nogle år, og i 2006 var der en kongres i DGB, hvor der pludselig var et stort flertal for en lovbestemt mindsteløn. De fagforeninger, der repræsenterede de lavtlønnede arbejdstagere, stemte for, mens de fagforeninger, der repræsenterede de højtlønnede – særligt i industrien, stadig var imod, siger Thorsten Schulten og fortsætter:

– Mange syntes, at det var en succeshistorie for den tyske fagbevægelse. Modstanderne stemte også for. Ikke fordi, de kunne lide forslaget, men de kunne ikke komme udenom, at det måske var nødvendigt.

Der var flere faktorer, der havde en indvirkning på den holdningsændring, der førte til kongresbeslutningen. Og de kom alle i kølvandet på genforeningen af Tyskland, der i sidste weekend fejrede 30 års jubilæum. Lige efter murens fald udmøntede glædesrusen sig også i økonomien, men efter festen indtrådte tømmermændene.

Den danske fagbevægelse forhindrede tyske tilstande

Økonomien gik dårligt, arbejdsløsheden var høj, fagbevægelsen var svag og neoliberalismen vandt indpas på den politiske scene. Tilhængerne af den ideologi har ikke meget til overs for hverken fagbevægelse eller overenskomster. Som alt andet tysk på det tidspunkt, blev den også trendy i visse danske politiske kredse. Daværende forbundskansler Gerhard Schröder (SPD) holdt en tale ved topmødet i Davos, hvor han med en utvetydig stolthed i stemmen brystede sig af, hvordan det var lykkedes Tyskland at skabe en meget stor sektor af lavtlønnet arbejdskraft. Når den samme udvikling ikke fandt sted i samme omfang i Danmark, skyldes det den danske fagbevægelse.

– Den største forskel mellem den danske fagbevægelse og den tyske, er at den danske model er stærk og at de kollektive forhandlinger virker i Danmark. I Tyskland var de kollektive forhandlinger sat helt ud af kraft i bestemte brancher. Og mens overenskomstdækningen i Danmark er høj, var den det aldrig i Tyskland. I dag er det kun halvdelen af alle arbejdstagere i Tyskland, der er dækket af en overenskomst. Der var aldrig et system i Tyskland, der sikrede en høj organisering. I servicesektoren er der mange lavtlønnede job, og de første ”working poor” var allerede kort efter genforeningen begyndt at dukke op, siger Thorsten Schulten.

Politikerne var imod en mindsteløn

Situationen gjorde, at det faktisk tog den tyske fagbevægelse omkring ti år at overbevise både arbejdsgivere og politikere om, at mindsteløn var en god idé. Og den politiske kamp om den forblev lige hård helt op til indførelsen af den.

– De fleste tyske økonomer var meget imod den og udarbejdede en masse prognoser om, hvordan det ville føre til massiv arbejdsløshed og erodere det tyske arbejdsmarked, siger Thorsten Schulten.

LÆS OGSÅ: Danske politikere advarer mod mindsteløn

Men det var umiddelbart ikke det, der skete.

– I begyndelsen var det en god løsning. I det tidligere Østtyskland oplevede lavtlønnede lønmodtagere en betydelig stigning i deres løn. Og lønstigningerne påvirkede ikke økonomien i en negativ retning. De førte derimod til et øget forbrug. Der var på det tidspunkt tale om et generelt opsving, og derfor blev der lavet en masse undersøgelser af, om lønstigningerne ville være kommet alligevel uden indførelsen af en mindsteløn, og det ville de ikke. Lønstigningen var virkelig høj fra det ene år til det andet. Så det var en succeshistorie, siger Schulten.

Mindstelønnen er alt for lav

Lønstigningerne voksede dog ikke ind i himlen, og i dag er mindstelønnen i Tyskland på 9,19 euro.

– Den er alt for lav. Det er den selvfølgelig sammenlignet med det danske lønniveau, men den er også lav sammenlignet med de øvrige lande, der har en lovbestemt mindsteløn. Den tyske fagbevægelse vil gerne have den hævet til 12 euro. I Belgien er den på 10 euro, og den belgiske fagbevægelse vil have den hævet til 14 euro. Den ønsker både en stigning i mindstelønnen og en lønstigning i overenskomsterne, fortæller Thorsten Schulten.

Den største forskel mellem den danske fagbevægelse og den tyske, er at den danske model er stærk og at de kollektive forhandlinger virker i Danmark
Thorsten Schulten, forsker, WSI under Hans-Böcklerstiftungen

I Tyskland handler debatten om, hvordan mindstelønnen kan hæves, og i øvrigt også, hvem der er ansvarlig for at gøre det. Mindstelønnen fastsættes i et udvalg bestående af arbejdsmarkedets parter, som politikerne derefter uden videre forvandler til lovgivning.

– Systemet er ikke særlig godt, fordi det er svært at blive enige om at hæve mindstelønnen. Så nu er der nogen, der gerne vil lægge ansvaret mere over på politikerne, siger Schulten.

Isninger ned langs rygraden

Den slags udløser helt naturligt isninger ned langs rygraden på et dansk arbejdsmarked. Ligesom det også gjorde, da Kommissionsformand Ursula von Der Leyen gjorde det klart, at Kommissionen i løbet af sine første 100 dage ville barsle med et forslag om en mindsteløn, som alle kan leve af. Den kommende Kommissær for job Nicolas Schmit har forsikret, at formålet med forslaget er at sikre alle EU-borgere en anstændig løn, som det er muligt at leve af. Og at denne mindsteløn kan fastlægges ved lov eller gennem overenskomstforhandlinger alt efter, hvad medlemslandene har tradition for.

– I Tyskland er der ingen tegn på svækkelse af fagbevægelsen eller overenskomstforhandlingerne. I et tysk perspektiv er der ingen modsætning mellem kollektive forhandlinger og mindsteløn. Vi diskuterer rigtig meget, hvordan vi kan styrke de kollektive forhandlinger og øge overenskomstdækningen. I de lavtlønnede brancher gavnede mindstelønnen faktisk de kollektive forhandlinger. Den tyske fagbevægelse ønsker både en stigning i mindstelønnen og en højere overenskomstdækning, siger Thorsten Schulten og understreger, at han har fuld forståelse for det danske synspunkt.

I Danmark mener både DA og FH, at den kollektive aftalemodels styrke er, at arbejdsmarkedets parter sammen tager ejerskab over de regler, de sammen aftaler sig frem til, og samtidig selv sikrer, at reglerne bliver overholdt ude på arbejdspladserne. I et fælles debatindlæg i foråret gjorde arbejdsmarkedets parter det klart, at det lige præcis er de to grundpiller i den danske model, som udlandet misunder Danmark.

Det gør udlandet, fordi nogle af de øvrige medlemslande, der har haft gode modeller som den danske, har erfaret, at åbningen for politisk indblanding på enkelte områder har grebet om sig og dermed svækket modellerne.

– Hvis jeg boede i Danmark, ville jeg også sige, at der ikke er behov for en lovbestemt mindsteløn i Danmark. Den danske model fungerer, og jeg har fuld forståelse for den danske fagbevægelse. Det er ikke en god løsning for alle lande. Men når det kommer til mindsteløn i EU-regi, forstår jeg ikke rigtig den danske modstand. Danmark kan efter min mening sagtens have en lidt mere afslappet tilgang til den, for der er ikke tale om en harmonisering. Jeg kan ikke se, at en europæisk mindsteløn kan være en trussel mod den danske model, siger han og forsætter:

Vil til enhver tid forsvare den danske model

– En europæisk mindsteløn vil være en god løsning for mange andre medlemslande, som de nordiske fagbevægelser sagtens kan støtte op om uden at svække sig selv. Der er også stor forskel på lønningerne i Danmark, og en europæisk mindsteløn kunne støtte op om overenskomstforhandlingerne i nogle af de brancher, hvor lønnen er meget lav. Den danske model er unik, og den har en lang historie. Jeg ville til enhver tid også forsvare den model. Og jeg har ikke sinde at ændre den danske holdning til en europæisk mindsteløn. Jeg forstår bare ikke jeres modstand mod det, siger Schulten og uddyber:

– Der er et stort løngab mellem danske lønninger og tyske lønninger, og der er arbejdsgivere, som udnytter det på en dårlig måde. Den tyske mindsteløn har gjort det vanskeligere at konkurrere på den lønforskel, og det kan da kun være et skridt i den rigtige retning, som jeg ser det, siger Thorsten Schulten.

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...