DOUBLE UP:
Dobbeltmandater tjener millioner på politisk arbejde

2132
Venstres Lars Christian Lilleholt er den politiker, som tjener mest på lokalpolitisk arbejde ved siden af jobbet i Folketinget, viser A4's opgørelse. Foto: Linda Kastrup/Scanpix
17. maj 2015 22.00
Ti folketingsmedlemmer, der også har plads i kommunalbestyrelser, tjente sidste år mere end en million kroner på det politiske dobbeltarbejde. Venstrepolitikerne Lars Christian Lilleholt og Jan E. Jørgensen er topscorere, men også DFere som René Christensen og Liselott Blixt tjener gode penge på politik. Valgforskere mener, at vælgerne kan reagere med skepsis i den kommende valgkamp.

Det skal kunne betale sig at arbejde, lyder det igen og igen fra Venstre. Og det må man sige, at det kan for de ti Venstrefolk, der for øjeblikket sidder i både Folketinget og byråd rundt omkring i danske kommuner.