En større andel af de borgere, som er blevet tilkendt førtidspension efter reformen i 2013, når knap nok at få gavn af den, før de afgår ved døden senest seks måneder efter. Det viser nye tal. Foto: Henrik Ole Jensen / Ritzau Scanpix arkiv

Flere dør kort efter de har fået førtidspension: "Syge udsættes for en uværdig behandling"

27. aug, 22:00
Efter reformen af førtidspensionen i 2013 dør en langt større andel borgere, lige efter de har fået førtidspension. Det skyldes, at man nu skal være langt mere syg for at få tildelt førtidspension, siger forsker.

Næsten fire procent af de borgere, der får tildelt førtidspension, når at dø inden for det første halve år.

Det fremgår af de svar, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har givet på en række spørgsmål fra Torsten Gejl, som er beskæftigelsesordfører for Alternativet.

Læs også: Hold nu op - stress skyldes ikke, at vi løber for mange maratonløb i fritiden

- Det viser, at systemet er blevet strammet så meget, at de mest syge i vores samfund bliver udsat for en meget uværdig behandling, siger Torsten Gejl til A4 Nu.

Læs også: Bjarne fik førtidspension efter årelang kamp: Døde dagen efter

Ud fra tallene frygter jeg, at der er terminalt syge i hundredvis eller tusindvis i beskæftigelsessystemet, som ikke burde være der. Når man er døende, bør man være hos sin familie, ikke få afprøvet sin arbejdsevne.
Torsten Gejl, beskæftigelsesordfører for Alternativet

Han opfordrer Peter Hummelgaard (S)  til at tage de nye tal med i overvejelserne, når han som bebudet snart skal til at evaluere og måske ændre på de udskældte reformer af førtidspension og fleksjob, som blev indført under Helle Thorning-Schmidts (S) regering, og trådte i kraft i 2013.

Forsker: Det skyldes reformen

Helt præcist dør 3,8 procent det første halve år efter de er blevet tilkendt førtidspension. Før reformen i 2013 var andelen på 2,4 procent. Det svarer til en stigning på over 50 procent.

Så mange borgere er døde på forskellige ydelser

  • Ressourceforløb: 330 borgere fra 1. januar 2013 til 30. april 2019, svarende til 0,8 procent af borgere, der har været på ordningen. Til sammenligning fik 3,5 procent af borgerne ordinær beskæftigelse efter endt forløb.
  • Førtidspension i de første seks måneder efter tilkendelsen: 1.950 borgere, som har fået tilkendt førtidspension fra 1. januar 2013 til 30. november 2018, svarende til 3,8 procent af nytilkendte førtidspensionister i perioden.
  • Sygedagpenge- og jobafklaringsforløb: 7.840 borgere fra 1. juli 2014 til 30. april 2019, svarende til 0,8 procent.
  • Kontanthjælp: 1.460 borgere fra 1. oktober 2016 til 30. april 2019, svarende til 0,6 procent. Langt de fleste døde er aktivitetsparate - for denne gruppe er dødeligheden 1,0 procent. For jobparate er dødeligheden 0,2 procent.
  • Fleksjob eller ledighedsydelse: 1.870 borgere fra 1. januar 2013 til 30. april 2019, svarende til 1,6 procent.
  • For danskere mellem 18 og 64 år generelt var dødeligheden i 2018 0,23 procent, oplyser Danmarks Statistik. Sammenligning af tallene skal tages med forbehold, da de enkelte grupper kan have forskellig befolkningssammensætning, for eksempel i alder.
  • For alle ydelser bortset fra førtidspension er medtalt borgere, som er afgået ved døden senest fem uger efter de har været på ydelsen.

Det skyldes, at det efter reformen er blevet langt sværere at få tildelt førtidspension. Syge borgere skal samtidig vente i længere tid på førtidspensionen end tidligere, fordi de nu som regel skal igennem et eller flere ressourceforløb for at klarlægge arbejdsevnen. Det forklarer Iben Nørup, der er lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

- Det betyder, at dem, der modtager førtidspension, alt andet lige er meget mere syge, end gruppen var tidligere. Dermed er der også nogle i systemet, som er tættere på at dø af deres sygdom, siger Iben Nørup.

Hvor går grænsen?

Hun har forsket i vilkårene for syge og udsatte danskere i beskæftigelsessystemet, blandt andet konsekvenserne af reformerne.

Hun hæfter sig ved, at overdødeligheden er meget høj for mennesker i alle de grupper, der er spurgt til - blandt andet folk på ressourceforløb, i jobafklaringsforløb og for kontanthjælpsmodtagere.

Man kan godt diskutere, hvor grænsen går for, hvem det giver mening at lave en beskæftigelsesindsats for. Er det rimeligt eller problematisk, at de her mennesker ikke har fået førtidspension noget før?
Iben Nørup, forsker

Det siger noget om, hvor syge og udsatte mange af de mennesker er, selvom de er på ordninger hvor der er fokus på at få dem tilbage på arbejdsmarkedet.

- Man kan ikke konkludere, at det er systemerne eller ydelserne der gør, at folk dør. Men man kan godt diskutere, hvor grænsen går for, hvem det giver mening at lave en beskæftigelsesindsats for. Er det rimeligt eller problematisk, at de her mennesker ikke har fået førtidspension noget før? Men det er jo et politisk spørgsmål, hvad man synes er rimeligt at byde borgeren, siger Iben Nørup.

Alternativet: Ministeren må finde penge

Dét politiske spørgsmål er Torsten Gejl fra Alternativet ikke i tvivl om svaret på.

- Ud fra tallene frygter jeg, at der er terminalt syge i hundredvis eller tusindvis i beskæftigelsessystemet, som ikke burde være der. Når man er døende, bør man være hos sin familie, ikke få afprøvet sin arbejdsevne. Beskæftigelsesministeren er nødt til at finde nogle penge frem, så man kan give værdigt trængende, døende danskere noget fred og værdighed den sidste tid i stedet for jobprøvninger, siger han.

Han understreger samtidig, at han er rystet over tallene og har planer om at stille opfølgende spørgsmål til ministeren for at nå til bunds i sagen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) understreger i svarene på udvalgs-spørgsmålene, at det ikke giver mening at sammenligne dødelighed over tid, da befolkningssammensætningen i gruppen ændrer sig - blandt andet på på grund af reformerne.

A4 Nu har forsøgt at indhente en kommentar fra beskæftigelsesministeren, men han er ikke vendt tilbage inden deadline.

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...