- Spørgsmålet bliver, hvorvidt offentlighedens interesse for disse forhold er mere berigtiget end borgernes ret til fortrolighed. Der er jo ingen tvivl om, at Bitten Vivi Jensen kun har haft gode intentioner i forhold til de borgere vis oplysninger, hun viste til journalisten. Derfor kan denne sag være med til at skabe en ny balance omkring de to forhold, siger Natascha Linn Felix til A4nu. Foto: Foto: Privat

Ekspert om Bitten-sagen: Kan skabe farlige fortilfælde

6. aug, 19:56
Formand for Transparency International Danmark vil følge med, når sagen mod Bitten Vivi Jensen går i gang. Dommen kan ændre på, hvordan man vil se på offentlige ansattes pligt til at råbe op, hvis de ser noget, de synes er forkert.

Hos NGO'en Transparency International Danmark (TID) følger man tæt med i sagen om den tidligere ansatte hos Frederiksbergs Kommune, Bitten Vivi Jensen, der skal i retten for at have viderebragt oplysninger til en journalist, omkring syge der blev sendt i arbejdsprøvning og den generelle behandling af ledige.

I TID arbejder man til dagligt med whistleblower-ordninger og gennemsigtighed i offentligtheden.

LÆS OGSÅ: Bitten brød sin tavshedspligt om jobcentrene: Nu skal hun i retten

Formand Natascha Linn Felix finder sagen om Bitten Vivi Jensen spænende, fordi domstolene nu skal tage stilling til, hvor grænsen går mellem offentlige ansattes tavshedspligt og den pligt de har til at oplyse offentligheden.

- Spørgsmålet bliver, hvorvidt offentlighedens interesse for disse forhold er mere vejer tungere end borgernes ret til fortrolighed. Det fremstår jo som om, at Bitten Vivi Jensen kun har haft gode intentioner i forhold til de borgere hvis oplysninger, hun viste til journalisten. Derfor kan denne sag være med til at afklare balancenomkring de to forhold, siger Natascha Linn Felix til A4nu.

Uanset hvordan sagen falder ud, er det vigtigt for TID, at sagen ikke skaber nogle farlige fortilfælde.

- Det er ekstremt vigtigt i vores øjne, at man forsat skal kunne ytrer kritik af sin arbejdsgiver, og at man ikke skal kunne dømmes for det, men på den anden side må det her heller ikke give en frygt for at udlevere sine informationer til offentlige instanser, siger hun.

Natascha Linn Felix vil ikke gisne om, hvordan sagen kommer til at falde ud.  Men det ser ikke godt ud, når man stiller den op imod lignende sager, der også har været for domstolene.

- Det kan sammenlignes med sagen omkring Frank Grevil, der som officer i Forsvarets Efterretningstjeneste lækkede oplysninger om, at man ikke vidste, om der var masseødelæggelsesvåben i Irak inden, vi gik i krig der. Han blev dømt for brud på sin tavshedspligt, men det var også oplysninger fra efterretningstjenesten, så der er specielle forhold, siger hun.

En anden sag Natascha Linn Felix henviser til, er sagen om et medlem af Københavns borgerrepræsentation, der videregav oplysninger om Omar Husseins families forhold. Omar Hussien beskød en række steder i København og dræbte to mennesker. Her blev medlemmet af borgerrepræsentationen også dømt for at have givet oplysningerne videre.

Natascha Linn Felix peger også på, der er nogle særlig forhold, der må gøre sig gældende i forhold til, at Bitten Vivi Jensen havde papirerne liggende hjemme hos sig selv. Havde hun haft den liggende der, havde de juridiske omstændigheder nok været mildere, da det kan blive set som uansvarlig opbevaring af personfølsomme oplysninger, mener formanden i TID.

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...