DET FRIE ORD:
Eksperter: Sladrehanke skal have samme beskyttelse som gravide

2153
Arbejdsgivere skal fremover dokumentere, at en fyring ikke har noget at gøre med, at en åbenmundet ansat er gået i medierne med kritik af sin arbejdsplads. Sådan lyder anbefalingen fra et flertal af et udvalg bag en ny betænkning om ansattes ytringsfrihed.  Foto: Jakob Boserup/Scanpix
13. apr. 2015 22.00
Offentligt ansatte skal beskyttes bedre mod fyring, når de blander sig i den offentlige debat. Sådan lyder anbefalingen fra flertallet i et udvalg bag en ny betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger. Bedre beskyttelse er stærkt nødvendig, lyder det fra to eksperter.

Hvis en lærer går i medierne og fortæller om konsekvenserne af en fyringsrunde på hendes folkeskole, risikerer hun ikke bare at skulle stå skoleret på lederens kontor, men i værste fald en fyreseddel.