Maria Bille Høeg, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Foto: DA

Chefkonsulent:

Fleksjobbere kan syvdoble timetallet uden at få flere penge ud af det

30. jun, 16:00
For nogle fleksjobbere kan det ikke betale sig at gå op i tid. Selv om de sætter arbejdstiden op fra 5 til 35 timer om ugen, får de 0 kroner ud af det. Manglen på incitament til at arbejde mere er til at ryste på hovedet over.

VILLE DU påtage dig 20 timers ekstra arbejde om ugen, hvis du ikke fik én krone ekstra i løn? Nej? Det er det nok de færreste, der vil. Ikke desto mindre, vil det være virkeligheden for tusindvis af danske fleksjobbere, hvis de lagde flere timer i deres arbejde.

I 2013 gjorde reformen af fleksjob og førtidspension det muligt at arbejde i de såkaldte minifleksjob. Det vil sige fleksjob, hvor man arbejder under 10 timer om ugen. Ordningen er blevet overordentligt populær, og antallet af minifleksjobbere er steget støt, så der i dag er 32.000 personer ansat i et minifleksjob i Danmark.

Det er åbenlyst hovedrystende, at 5 timers ugentligt arbejde kan give samme løn som 25 timer
Maria Bille Høeg, chefkonsulent DA

Et minifleksjob kan være en rigtig god vej ind på arbejdsmarkedet for personer med en nedsat arbejdsevne, for eksempel personer, der risikerer at havne på langvarig kontanthjælp eller førtidspension.

Minifleksjobbet er en mulighed for at udvikle borgernes arbejdsevne. Borgerne skal tilknyttes en arbejdsplads og løbende gå op i timer – eller blive mere produktive i de timer, de er på arbejdspladsen. Dermed skal minifleksjobbet ideelt ikke være en permanent ordning, men en udstrakt hånd til de danskere, der ellers er i risikozonen for at havne på langvarige overførselsindkomster og blive helt afkoblet fra arbejdsfællesskabet.

LÆS OGSÅ: Senioranalytiker: Hold op med at undergrave et af verdens bedste arbejdsmarkeder

Men den risiko indebærer minifleksjob desværre alligevel. Ordningen er nemlig indrettet på en måde, der gør, at minifleksjobberne mangler gode, konkrete grunde til at gå op timetal. De mangler kort sagt økonomiske incitamenter til at arbejde mere. Det gælder særligt for personer i den lavere ende af lønskalaen

ÅRSAGEN ER, at der stort set ikke er forskel på den overenskomstfastsatte mindsteløn ved et almindeligt fuldtidsarbejde og det maksimale offentlige tilskud i ordningen på ca. 18.500 kr. om måneden, som kommunen udbetaler som supplement til lønnen.

Det ligger i reglerne, at indkomsten ved at være i et fleksjob ikke må overstige et vist lønloft. Og det loft svarer til lønnen i et tilsvarende job på 37 timer om ugen. En fleksjobansat må altså ikke tjene mere end sine kolleger, der har samme arbejdsfunktion, men arbejder på almindelige vilkår.

Det kunne eksempelvis være 20.000 kr. om måneden, hvilket nogenlunde svarer til lønniveauet på butiksområdet med en timeløn på omkring 125 kr. i timen.

Minifleksjobberne mangler gode, konkrete grunde til at gå op timetal. De mangler kort sagt økonomiske incitamenter til at arbejde mere 
Maria Bille Høeg, chefkonsulent DA

Med et offentligt tilskud på ca. 18.500 kr. om måneden vil et fleksjob til 125 kr. i timen allerede ved bare fem timers ekstra ugentligt arbejde ramme de 20.000 kr. om måneden. Og indkomsten kan ikke stige yderligere end til de 20.000 kr. om måneden, selv om arbejdstiden øges.

Fordi det offentlige tilskud begynder på et relativt højt niveau, skal der altså ikke mange arbejdstimer til, før det ikke længere kan betale sig at arbejde mere. Fleksjobberen har samme indkomst, uanset om arbejdstiden er 5 timer eller 25 timer om ugen.

DET ER ÅBENLYST HOVEDRYSTENDE, at 5 timers ugentligt arbejde kan give samme løn som 25 timer. Derfor er der brug for, at den nye regering genbesøger incitamenterne i fleksjobordningen og har modet til at sikre, at det altid kan betale sig for fleksjobbere at udvikle arbejdsevnen og blive en mere integreret del af arbejdsfællesskabet. Også selv om det i visse tilfælde må betyde, at det offentlige tilskud i ordningen sættes ned.

LÆS OGSÅ: Bekymret efter valget: "Hvad vil en ny regering gøre for de syge?"

For mange fleksjobbere er det ganske vist et mål i sig selv at få flere timer og en mere solid fod plantet på arbejdsmarkedet. Men det bliver alt andet lige sværere at finde motivationen frem, når 20 timers ekstra arbejde om ugen ikke kan ses på lønsedlen. De fleste danskere har andre ting i tilværelsen, de kan bruge deres tid på. Derfor skal det kunne betale sig at arbejde. Også for fleksjobbere.

Sådan har vi gjort

Beregningerne er i overensstemmelse med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings beregninger til løn i fleksjob.

Timelønnen i beregningerne er angivet inkl. pension.

Flekslønstilskuddet aftrappes med 30 pct. af lønnen indtil 14.686 kr. pr. måned. For lønindkomst, der overstiger denne grænse, aftrappes tilskuddet yderligere med 55 pct.

Hvis tilskud og lønindkomst tilsammen overstiger, hvad der svarer til lønnen i en fuldtidsstilling med samme timeløn, nedsættes tilskuddet yderligere, således at tilskud og lønindkomst svarer til månedslønnen for et ordinært fuldtidsarbejde til samme timeløn.

Den samlede månedsindtægt er opgjort inklusive pension og ATP.

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening.

Kontakt
Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]"


Annoncering

Forretningsbetingelser