USIKKERT ARBEJDSLIV:
Flere unge må hoppe fra job til job

1919
Mange unge forskere må tage til takke med at gå fra den ene midlertidige stilling til den anden. Det gør det svært for dem at træffe store beslutninger om for eksempel at få børn eller købe bolig. Og det kan gå ud over kvaliteten af forskningen, fortæller Dansk Magisterforening.  Foto: Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix.
6. jun. 2016 22.00
Andelen af unge i midlertidige job stiger, viser nye tal. Mange må vente til sent i livet med at få børn og købe bolig. Og for den enkelte kan det være psykisk opslidende gennem flere år ikke at vide, hvordan økonomien og arbejdslivet ser ud rundt om det næste hjørne.

I stedet for at tage de først skridt ud i et trygt arbejdsliv må flere og flere unge springe rundt mellem løse ansættelser som vikar, projektansat eller på tidsbegrænsede kontrakter eksempelvis i butik eller som undervisere.