HANDLEFRIHED:
Frihandel splitter den europæiske fagbevægelse

2456
De europæiske fagforeninger har svært ved at finde fælles fodslag om en frihandelsaftale med USA. Foto: Thinkstock
13. maj 2014 22.00
Mens EUkommissionen forhandler en frihandelsaftale med USA, har Europas fagbevægelse problemer med at finde ud af, hvilket ben den skal stå på. LO er grundlæggende positiv, mens der er større skepsis andre steder i Europa.

Vil en frihandelsaftale med USA skabe tusinder af nye job til glæde for Europas mange arbejdsløse, eller bliver den et redskab for store virksomheder til at presse europæiske arbejdsmarkeder?

I dansk fagbevægelse er holdningen, at en frihandelsaftale  grundlæggende er en fordel.

»Vores synspunkt er, at handel giver arbejdspladser - også til os,« siger Marie-Louise Knuppert, EU-faglig sekretær i LO, til Ugebrevet A4.

Det er ikke et synspunkt, som hele Europas fagbevægelse deler. Her kniber det med at finde fælles front, mens EU-kommissionen forhandler med USA om en aftale.

Fra EU-kommissionen lyder det, at en aftale vil skabe ‘millioner af nye job’ i Europa. Men fagbevægelsen er skeptisk over for, om tallene holder, og hvilke typer job, det i så fald vil være.

Dertil kommer en frygt for, at frihandelsaftalen indirekte vil påvirke arbejdstagernes vilkår og jobmuligheder.

Det kan være med ændrede sikkerhedsstandarder for eksempelvis kemikalier eller gennem særlige domstole uden for det normale retssystem. Frygten er, at afgørelserne fra sådan nogle domstole kan presse lande til lovgivning, der ikke er i arbejdstagernes favør.

»Jeg har svært ved at finde den rette balance,« siger Guido Nelissen, der forsøger at tale på vegne af syv millioner arbejdstagere over for EU-kommissionen.