UDELUKKET:
Karakterkrav koster to tusinde unge erhvervsuddannelsen

2091
Karakterkrav i dansk og matematik har været en hård lussing til 2.000 unge, som drømte om at komme ind på en erhvervsskole - for eksempel for at skrue på knallerter og motorcykler.  Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
19. aug. 2015 22.00
Unge droppede i stor stil optagelsesprøverne til erhvervsuddannelserne, og halvdelen, der mødte frem, dumpede. De nye karakterkrav satte en stopper for over 2.000 unges drøm om en erhvervsuddannelse.

Over 2.000 unge har fået punkteret drømmen om en erhvervsuddannelse i år, fordi deres kunnen i dansk og matematik er for ringe. For at kunne komme ind, skal de unge have fået minimum 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve – ellers skal de bestå en optagelsesprøve. Sådan lyder de nye krav i Erhvervsskolereformen.