PLATFORMSØKONOMI:
Kendt itmand: Uber rusker op i snorksovende taxibranche

1920
Det kan godt være, at der på længere sigt kan være nogle minusser ved Uber. Men lige nu og her har taxibranchen godt af konkurrence, for den snorksover. Det mener den kendte it-mand Martin Thorborg (i forgrunden).  Han er her på vej ud at køre med Uber-chauffør Mads Kabbe.  Foto: Foto: Frederik Jimenez.
5. jun. 2016 22.00
Den danske taxibranche har ikke udviklet sig i 20 år. Derfor er konkurrence fra Uber en sund ting. Det mener den kendte itmand og iværksætter Martin Thorborg, som håber, at innovative taxichauffører vil udkonkurrere Uber i Danmark.

»At sætte sig i en taxi i København er som regel noget med, at der bliver spillet noget musik, man ikke har bedt om at høre på. Chaufføren har lige taget sig en smøg, før man satte sig ind, og man skal selv bære sin kuffert ind. Og man skal finde sig i, at chaufføren sidder og snakker under turen med en eller anden god ven på et sprog, man ikke forstår.«