Opråb til sygeplejersker: Forhandl din løn og drop den pæne pige

GetImage
- Vi har alle et ansvar for at ændre den kultur, som vi har nu, siger Harun Demirtas. Foto: Privat
15. jul. 2019 17.41
Sygeplejerskerne på de danske hospitaler skal ikke være bange for at forhandle om højere løn og bedre vilkår, mener næstformand i Dansk Sygeplejeråd Hovedstaden.

Der bliver ofte løbet stærkt på gangene i de danske sygehuse, men mange sygeplejersker burde være bedre til at løbe ind til chefen og forhandle løn.