For tiden glæder politikere og journalister i EU sig over nye og høje tal for beskæftigelsen, som hastigt nærmer sig niveauet før finanskrisen i 2008. De høje beskæftigelsestal bliver tolket som værende en afslutning på den beskæftigelseskrise, der har præget de seneste 10 års krise på arbejdsmarkedet og som en begyndelse på en tid med fuld beskæftigelse.

Bag overskrifterne ligger der imidlertid en mere nuanceret og bekymrende virkelighed.

I kølvandet på lange perioder med økonomisk stagnation har Den Europæiske Union (EU) over de seneste fire år haft en vedvarende, om end ikke imponerende, økonomisk vækst. Men den økonomiske vækst har ikke været fordelt ligeligt ud over EU’s 28 medlemslande.

Derimod har væksten faciliteret en forskydning i BNP (bruttonationalproduktet) per indbygger hen over EU – det viser analysen 'Benchmarking Working Europe 2018'. En af konsekvenserne ved den ulige vækst er ligeledes, at der ikke har været sammenfald mellem stigningen i beskæftigelsesfrekvenser og faldet i såkaldt arbejdsmarkeds-slack (underudnyttelse af den tilgængelige arbejdskraft). Denne analyse er baseret på Benchmarking Working Europe 2018.

Den første figur viser beskæftigelsesfrekvenser for EU’s 28 medlemslande og fremstiller et billede af et splittet EU, der er opdelt i et Nord- og Sydeuropa - og ikke mellem Øst- og Vesteuropa.

Østeuropa er kommet godt med

De nordiske lande topper listen med de laveste arbejdsløshedstal; selvom Danmark ikke har nået samme høje niveau som før krisen i 2008.

De sydeuropæiske medlemslande, der allerede før krisen havde relativt lave beskæftigelsesfrekvenser, har til stadighed ikke nået det samme niveau. De østeuropæiske medlemslande, bortset fra Kroatien, har alle højere beskæftigelsestal, end de havde før krisen. Mange af disse lande havde beskæftigelsesprocenter, der lå på omkring de 60 procent, og de nærmer sig nu 70 procent - dermed dækkes noget af gabet til de nordiske medlemslande.

Dog har stigningen i beskæftigelsen, mod al forventning, ikke medført lignende stigning i kvaliteten af arbejdspladserne, herunder lønningerne, og dét er ikke fuldt ud belyst i figurer om volumen af arbejde eller såkaldt arbejdsmarkeds-slack.

(Analysen fortsætter under grafikken)

Hent Pdf-version

På det overordnede EU-plan toppede beskæftigelsesraterne før-krise-niveauet allerede i 2015. Men den totale beskæftigelse overgik først 2008-tallene i 2017.

Det indikerer, at stigningen i beskæftigelsen blandt andet skyldes et generelt fald i den erhvervsaktive del af befolkningen. Til trods for disse stigninger, så har det samlede EU ikke nået den volumen af beskæftigelse (antal job ganget med gennemsnit arbejdstimer), som der var i 2008.

Det viser, at selvom der bliver skabt arbejdspladser og flere folk kommer i arbejde i dag end i 2008, så er de nye job i gennemsnit sat til et lavere timeantal. Med andre ord er der flere deltidsbeskæftigede, og denne form for arbejdsliv har vundet mere og mere indpas inden for de seneste par år.

Essensen er, at EU endnu ikke har kunnet opnå samme volumen af beskæftigelse som i 2008 - og det er trods alt 10 år siden.

Hent Pdf-version

Hvis vi retter fokus mod Danmark, så ses det, at alle tre ovennævnte indikatorer er under deres hidtidige toppunkt fra 2008.

Det ud til, at den relative udvikling er mindre favorabel i Danmark end i resten af EU. Maria Jepsen, forskningschef i ETUI

Ovenstående gennemgang forsyner os med et mere nuanceret og bekymrende billede af, hvordan arbejdsmarkedet arter sig i disse år. Ja, beskæftigelsesfrekvenserne er stigende og har nået før-krise niveauet, og ja, arbejdsløsheden er faldet, men er stadig over niveauet fra før 2008.

Alligevel, hvis vi ser ud over disse overskriftsvenlige indikatorer, så kan vi se, at arbejdsmarkedets opsving stadig er langt fra en realitet for alle EU-medlemslande - især de sydeuropæiske lande halter gevaldigt efter. Derudover har vi stadig ikke den samme beskæftigelses-volumen som før krisen og underudnyttelsen af arbejdsudbuddet nærmer sig hele 15 procent.

Disse data sætter et stort spørgsmålstegn ved kvaliteten af arbejdsmarkedets opsving og advarer imod forhastede konklusioner om, at arbejdsmarkedet er kommet sig fuldt ud.

Det her viser en skræmmende effekt af kriseårene og stiller spørgsmål ved, hvor passende de seneste 10 års deregulerende arbejdsmarkedsreformer egentlig har været.

Analysen er skrevet af en ekstern skribent og er ikke udtryk for Ugebrevet A4's holdning.

Oversættelse: Emil Fogh Mikkelsen.

Analyse: På vej mod fuld beskæftigelse?

Interesseret i et abonnement på A4 Aktuelt? - KLIK HER!

Prøv 14 dage for 0 kr. - ingen binding eller kreditkort

Analyse:
På vej mod fuld beskæftigelse?