- I virkeligheden fortæller de test kun, at bilen er blevet ramt. Den fortæller ikke noget om, hvad der er sket med personerne i bilen, siger Lars Uhrenholt, der også punkterer myten om, at der skal høj fart til at give piskesmæld. Foto: Privatfoto

Ekspert i piskesmæld: Forsikringsselskabernes crash-tests er problematiske

3. okt, 6:00
Forsikringskunder med varige piskesmældsskader efter bilulykker oplever, at forsikringsselskaberne afviser sagen, hvis ulykken er sket ved lav fart. Men der er ikke nogen sammenhæng mellem fart og graden af piskesmæld, siger ekspert.

Forsikringskunder, der i forbindelse med en bilulykke kommer til skade med piskesmæld, risikerer at blive afvist af forsikringsselskabet med den begrundelse, at farten ved påkørslen ikke var høj nok. De fleste piskesmældsskader opstår ved påkørsler bagfra.

Læs også: Dokument afslører: Topdanmark afviste speciallæger, der gav kunderne for meget ret

A4 har fået indsigt i flere forsikringssager, hvor forsikringselskaber ved brug af en såkaldt crash-test er nået frem til, at den bil, som kunden blev påkørt af, ifølge forsikringsselskabet havde for lav fart til overhovedet at kunne forårsage alvorlige piskesmældsskader hos vedkommende. Kunden har derpå fået nej til erstatning med henvisning til crash-testens fartmåling.

Som kliniker vil jeg sige: 'Hvis du indtil ulykken aldrig har haft de her symptomer og pludselig har dem, så skyldes det højest sandsynligt ulykken'. Der kan man jo også tænke sig til, at hvis personen ikke havde været ude for ulykken, ville de her symptomer sandsynligvis ikke være der.
Lars Uhrenholt, ekspert i piskesmæld

Men sådan kan man ikke konkludere, fastslår en af Danmarks førende eksperter i piskesmæld.

- Det er ikke nogen sammenhæng mellem den ændring i hastigheden, man bliver udsat for (ved en påkørsel, red.), og om man kommer til skade med piskesmæld eller ej, siger Lars Uhrenholt, som er lektor på Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet.

Han har forsket i og skrevet ph.d.-afhandling om piskesmældsskader og arbejder desuden som privatpraktiserende kiropraktor.

Tallet ser præcist ud uden at være det

Som A4 igennem det seneste halve år har beskrevet, kommer forsikringskunder med blandt andet piskesmældsskader ofte i klemme hos forsikringsselskaberne. Piskesmæld er en kompliceret diagnose, og ikke alle læger har tilstrækkelig eller opdateret viden på området. Og nogle speciallæger 'tror' ganske simpelt ikke på piskesmæld, er oplevelsen hos en del skaderamte og deres advokater, som A4 har været i kontakt med.

Det betyder, at alvorligt syge og uarbejdsdygtige mennesker risikerer økonomisk ruin, fordi den forsikring, de troede dækkede, ikke vil anerkende, at skaderne skyldes ulykken.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen

Hvad er piskesmæld?

Piskesmæld er en skade i rygsøjlen, som typisk opstår ved påkørsel bagfra i trafikken. Piskesmæld går i de fleste tilfælde over igen i løbet af nogle måneder. Hos mellem 25 og 30 procent af patienterne er der imidlertid vedvarende gener, og hos cirka halvdelen af dem er generne så invaliderende, at det påvirker erhvervsevnen. Blandt dem, der har gener et år efter ulykken, vil langt de fleste også have det to og tre år efter ulykken.

Ved piskesmæld er der som regel ikke synlige vævsskader, hvilket besværliggør diagnosen.

Kilde: Lars Uhrenholt, lektor ved Aarhus Universitet, som har skrevet ph.d. om piskesmældsskader.

Ved biluheld benytter forsikringsselskaberne ofte en crash-test til at rekonstruere ulykken. Testen bestiller de ved et eksternt firma, eller også foretager selskabet den selv. Testen bruges til at beregne, hvor høj fart bilen med forsikringskunden blev ramt med, og hvor meget hastigheden i bilen ændrede sig som følge af påkørslen.

Ofte når testen frem til et tal, der ser meget præcist ud, for eksempel 12,4 km/t. Hvis tallet er under end en vis grænse, konkluderer forsikringsselskabet, at ulykken ikke var egnet til at give alvorligt piskesmæld, og at personens smerter derfor må stamme fra noget andet.

Dermed kan forsikringsselskaberne bruge crash-testen som argument for ikke at anerkende skaden og udbetale erstatning.

Crash-test siger kun noget om bilen - ikke om passagererne

Men ud over at man altså godt kan få piskesmæld ved ulykker med lav fart, er der en række problemer ved disse test, påpeger Lars Uhrenholt.

Testen bygger nemlig på en række antagelser om blandt andet de involverede bilers hastigheder, materiel ødelæggelse og friktion på underlaget. Selvom det tal, testen kommer frem til, er meget specifik og derfor giver indtryk af at være meget præcist, er det faktisk ret upræcist.

Den ændring i farten, som den skaderamte i virkeligheden blev udsat for, kan med andre ord sagtens være en del højere eller lavere end det tal, testen kommer frem til, forklarer Lars Uhrenholt.

Derudover beregner crash-testen kun, hvordan bilen blev ramt - den tager ikke højde for, hvordan eksempelvis passagererne i bilen sad placeret ved ulykken eller deres kropsbygning. Det spiller nemlig også ind, hvordan personen sidder - om kroppen for eksempel er drejet - og hvordan vedkommende er bygget. En spinkel person med tynd hals og stort hoved vil alt andet lige være mere udsat end en bodybuilder med en robust nakke, forklarer Lars Uhrenholt.

- I virkeligheden fortæller de test kun, at bilen er blevet ramt. De fortæller ikke noget om, hvad der er sket med personerne i bilen. Vi ser jo eksempler på folk, der bliver ramt med 80 km/t, og kan gå derfra uden at have fået en skramme, og omvendt er der eksempler på ulykker, hvor bilen kun har fået en lille bule, men hvor personen i bilen har det dårligt i mange år bagefter, siger han.

Testen kan med andre ord ikke bruges til at konkludere, om det er ulykken, som har givet forsikringskunden piskesmæld eller ej.

Kan man få hjernerystelse, når man rammes med lav fart? Læs svaret fra ekspert i hjernerystelse

Piskesmæld følger ikke et typisk mønster

A4 har i flere artikler også beskrevet, hvordan speciallæger ofte når frem til vidt forskellige konklusioner om piskesmældsskader i forsikringssager, og at det derfor har afgørende betydning, hvilken speciallæge den skadelidte kommer til. Blandt andet har A4 fået indsigt i flere sager, hvor speciallæger har afvist piskesmældsskader med den begrundelse, at skaden ikke følger det typiske mønster, hvor patienten langsomt får det bedre og bedre.

- Men piskesmæld er mere komplekst end en klassisk vævsskade, og derfor følger piskesmæld ikke de kendte modeller for helbredelse og heling, siger Lars Uhrenholt, som jævnligt bliver kontaktet af advokater og bedt om at se på sager, hvor patienter med piskesmæld er involveret i en twist med et forsikringsselskab.

Ifølge Lars Uhrenholt er det helt normalt, at piskesmældspatienter oplever forværring over tid, eller skiftevis forværring og forbedring. Faktisk har patienter med længerevarende forløb øget risiko for at lide under et dårligere helbred.

En del af forklaringen ligger i den overbelastning af centralnervesystemet, som mange af disse patienter udvikler.

I virkeligheden fortæller de test kun, at bilen er blevet ramt. De fortæller ikke noget om, hvad der er sket med personerne i bilen.
Lars Uhrenholt, ekspert i piskesmæld

Kroppens led, muskler og ledbånd, for eksempel i rygsøjlen, er alle forbundet med centralnervesystemet, og derfor får nogle patienter efter en ulykke et overbelastet og overfølsomt nervesystem, hvilket medfører langvarige gener som for eksempel kronisk træthed, kognitive problemer og kroniske smerter.

Når psyken får skylden

Blandt forskere er der i dag bred enighed om, at overfølsomheden i nervesystemet opstår, men man kan endnu ikke forklare, hvordan eller hvorfor den opstår hos den enkelte patient. Og det er her, at der kan opstå uenighed om, hvorvidt tilstanden skyldes ulykken eller ej, forklarer Lars Uhrenholt.

- Som kliniker vil jeg sige: 'Hvis du indtil ulykken aldrig har haft de her symptomer og pludselig har dem, så skyldes det højest sandsynligt ulykken'. Der kan man jo også tænke sig til, at hvis personen ikke havde været ude for ulykken, ville de her symptomer sandsynligvis ikke være der, siger han.

En del forsikringskunder, som A4 har haft kontakt med, har også oplevet at få skudt i skoene, at deres piskesmæld i virkeligheden skyldes noget psykisk, som de fejlede i forvejen.

- Forsikringsselskabet kan have en interesse i at påvise, at patienten i forvejen var disponeret for de her ting. Mennesker, der reagerer voldsomt psykisk på ulykken, har nemlig større risiko for at udvikle senfølger - og i det hele taget spiller psyken også ind ved piskesmældsskader. Forsikringsselskaber kan derfor argumentere for, at problemet var der forud for ulykken, og nægte at anerkende senfølgerne, siger Lars Uhrenholt og fortsætter:

- Men selvom man måske har en psykisk profil, der gør, at risikoen for senfølger er højere, så ændrer jo ikke på, at man stadig burde være forsikret. Det er jo hele mennesker med krop og psyke, som bliver kunder hos forsikringsselskaberne.

Desuden er en længerevarende piskesmældsskade ikke en psykisk tilstand, men betegnes bedst som en kompleks kronisk smertetilstand, understreger han.

Afvist for et par dage med hold i nakken

Andre forsikringskunder med alvorlige piskesmældsskader får afslag fra forsikringsselskaberne med den begrundelse, at de i forvejen havde problemer med ryggen.

Og det er helt fair, understreger Lars Uhrenholt, at forsikringsselskaberne vil tjekke, om patienten har en forhistorie med rygproblemer. Hvis man skal vurdere en sag ordentligt, er det nemlig vigtigt, at man kan adskille symptomer fra før ulykken, fra symptomer efter ulykken.

- Men der er nogle gråzoner, hvor der har været en tendens til at overfortolke en banal sag fra patientens journal. Jeg er for eksempel stødt på, at forsikringsselskabet har henvist til, at patienten blev behandlet for en bagatel fem-ti år tilbage, fortæller han.

Lars Uhrenholt understreger, at et par dage med hold i nakken eller lette, forbigående smerter i lænden, som ikke har forhindret patienten i at passe sit arbejde eller fungere i dagligdagen, er helt almindeligt at opleve i løbet af et langt liv. Den slags burde ikke kunne bruges til at afvise en forsikringssag, men det sker alligevel, er det hans erfaring.

Forsikringsselskaber: Testen bruges også af politiet

Brancheorganisationen Forsikring & Pension afviser kritikken af crash-testen og måden, som selskaberne bruger den på.

Testen er uvildig dokumentation, som bruges af både forsikringsselskaber, skadelidte og deres advokater, lyder det fra Forsikring & Pension, der påpeger, at offentlige myndigheder som politi, retsvæsen og retslægerådet også benytter den pågældende test.

- Forsikringsselskaberne - og skadelidte - bruger testen sammen med anden dokumentation, herunder for eksempel speciallægeerklæringer, sygehusjournaler med mere. Derfor er disse et objektivt bidrag til sammen med al anden dokumentation i sagen at afklare, hvilke gener der skyldes den anmeldte skadebegivenhed, skriver Jørgen Kjær Thomsen, som er chefkonsulent i Forsikring & Pension, i et svar til A4.

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...