EUD-vicedirektør: Frihed med ansvar - en ny kurs for folkeskolen

MED DEN NYLIGE AFTALE om folkeskolen træder vi ind i en ny æra, hvor ord som frihed og fleksibilitet forhåbentligt bliver nøgleord i den danske folkeskoledebat – og meget gerne nøgleord for hele uddannelsesdebatten. Aftalen lover øget autonomi til skolerne og en decentralisering, der giver lokalsamfundene større indflydelse på deres skolers udvikling. Det har været savnet på folkeskoleområdet, men også for alle ungdomsuddannelserne. 

Men med øget frihed følger også øget ansvar – for hvordan sikrer vi, at denne frihed ikke skaber ulighed, men derimod bidrager til en stærk og inklusiv folkeskole?

Kortere skoledag og hjælp til lektier

Et af de mest prominente punkter i aftalen er muligheden for kortere skoledage, hvilket kan være en kærkommen ændring, der giver børnene mere tid til fritidsaktiviteter og familien. Men denne frihed bør ikke være en one-size-fits-all-løsning. Skolerne bør have autonomi til at beslutte, om de vil bibeholde eller afskaffe understøttende undervisning eller om de ønsker at prioritere to-voksenordninger, baseret på deres unikke elevsammensætning og pædagogiske vision.

LÆS OGSÅ: Lars Kunov: Frihed og fordybelse i folkeskolen - betyder det flere elever på erhvervsuddannelserne?

På samme måde er fjernelsen af det obligatoriske krav om lektiehjælp en interessant ændring. Principielt bør eleverne have mulighed for at få hjælp og en rolig ramme til at udføre deres lektier i skolen. En mulighed der er særlig tiltrængt hos de børn og unge, som ikke har ro og mulighed for hjælp til lektierne i hjemmet. Derfor er det væsentligt, at skolerne stadig tilbyder lektiehjælp til de elever, der har behov for det, selvom det ikke er et krav. Hvis vi for alvor vil skabe mulighed for social og uddannelsesmæssig mobilitet, skal denne hjælp ikke kun være et naturligt tiltag i alle folkeskoler, men også på alle ungdomsuddannelser. 

Tættere til det omkringliggende samfund

Integrationen af erhvervslivet og frivillige organisationer i folkeskolen er et skridt mod at knytte uddannelse tættere til det omkringliggende samfund. Dette kan berige elevernes læring og forståelse for arbejdsmarkedet. 

Det er dog afgørende, at vi ikke kun ser denne integration som en vej til arbejdsmarkedet, men også som en mulighed for, at eleverne udvikler en bredere forståelse af samfundet og deres rolle i det. Derudover skal vi anerkende, at et fritidsjob er mere end bare en jobtitel. Det er en vigtig del af ungdommens udvikling mod voksenlivet og arbejdsmarkedet. Min oplevelse er, at arbejdsmarkedet og kollegaskabet er så fremmet for de unge, at de frygter det. Det gør sig ikke kun gældende for eleverne i folkeskolen, men også i gymnasiet og på landets erhvervsuddannelser. Og særligt for erhvervsuddannelserne er det en massiv udfordring, da de unge allerede i starten af deres grundforløb skal have en uddannelsesaftale. For en del unge er deres kendskab til arbejdsmarkedet så ringe, at det spænder ben for, at de kan møde op i en virksomhed og face-to-face søge en læreplads. 

LÆS OGSÅ: Udskolingselever skal kunne gå på FGU to dage om ugen

Erhvervsskolerne gør hvad de kan for at klæde de unge på, men deres ressourcer rækker ikke til, at de gør mere, end de gør lige nu. Der må tænkes i nye baner for at klæde de unge på, og at starte allerede i folkeskolen er et skridt i den rigtige retning. 

Endelig bringer det øgede fokus på praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen en gylden mulighed for at tiltrække ægte rollemodeller til undervisningen. Hvorfor ikke ansætte en tømrer, en kok eller en programmør som underviser, for at vise eleverne det brede spektrum af karriereveje? Dette vil ikke blot berige undervisningen, men også inspirere eleverne til at se uddannelse som mere end boglig lærdom.

I takt med at folkeskolen bevæger sig ind i denne nye fase, må vi huske på, at frihed i skolen bør være synonymt med ansvar. Ansvar for at sikre, at hver enkelt elev får den støtte og de muligheder, der skal til for at trives og udvikle sig. Friheden bør bruges til at skabe en skole, der er så mangfoldig, dynamisk og inkluderende som det samfund, den tjener. Og endelig bør friheden for folkeskolerne være en klar inspiration til at skabe mere frihed for ungdomsuddannelserne.