SMVdanmark: Helms misforstår juniormesterlære
I EN NYLIG ARTIKEL hos A4 Uddannelse advarer erhvervsuddannelsesforsker Christian Helms om de potentielle risici ved den nye juniormesterlæreordning fra Folkeskoleaftalen i marts i år.
Mens Helms' bekymringer er velbegrundede, er det vigtigt at skelne mellem fortidens fejl og den aktuelle kontekst. Juniormesterlæreordningen repræsenterer ikke blot en gentagelse af fortidens fejl, men snarere et skridt hen imod at skabe en mere fleksibel og inkluderende grundskole og dermed i virkeligheden fremtidssikre skolen.
Helms hævder, at den nye juniormesterlæreordning er en gentagelse af tidligere mislykkede initiativer som 'Ny Mesterlære'. Dog er der afgørende forskelle mellem disse ordninger. Først og fremmest er juniormesterlæreordningen designet til at omfatte ikke kun virksomheder, men også erhvervsskoler og FGU-institutioner. Dette giver en bredere vifte af læringsmiljøer og muligheder, som kan imødekomme forskellige studerendes behov og interesser.
LÆS OGSÅ: Udskolingselever skal kunne gå på FGU to dage om ugen
Desuden påpeger Helms, at 'Ny Mesterlære' ikke levede op til de politiske forventninger. Imidlertid viser de seneste data, at mesterlære i dag er en succes. Med over 6.000 elever i mesterlære i dag mod under 4.000 elever tilbage i 2010, udgør mesterlære faktisk en betydelig del af uddannelseslandskabet. På det private arbejdsmarked er det faktisk godt hver 10. uddannelsesaftale.
EN AF HELMS PRIMÆRE bekymringer er manglen på pædagogiske krav til virksomheder, der deltager i juniormesterlæreordningen. Mens dette er en legitim bekymring, så er det måske navnet ”mesterlære” i juniormesterlære, der snyder lidt.
For det er langt fra givet, at flertallet af eleverne skal ud i virksomhederne. Her vil det heldigvis være op til den enkelte elev og familie, om de en til to ugentlige dage i juniormesterlære skal foregå på en erhvervsskole, i en virksomhed eller på en FGU-institution.
På både erhvervsskoler og FGU-skoler er kerneopgaven netop det pædagogiske arbejde med eleverne. Og på samme måde er mange virksomheder i dag lærepladser og arbejder også pædagogisk med eleverne. Nogle steder kan der dog være behov for, at man arbejder med at udvikle de pædagogiske kompetencer, så forhåbentlig bliver der lavet nogle gode rammer for det - for eksempel kurser for de ansatte, der skal stå for juniormesterlære-eleverne.
LÆS OGSÅ: Lars Kunov: Mesterlære er ikke det nye sort
Det er klart, at juniormesterlæreordningen ikke er en universal løsning for alle elever, men det er en god mulighed for de elever, der ønsker et mere praktisk forløb i folkeskolen. Og det ved vi, at op imod halvdelen af eleverne faktisk efterspørger.
I SMVdanmark har vi længe talt for muligheden for, at unge kan vælge et praktisk spor i skolen, så vi får en bedre balance mellem det teoretiske og den praktiske læring. Nu får vi juniormesterlæreordningen. Det er politisk besluttet. Og nu skal vi have det til at blive en god oplevelse for de forhåbentlig mange unge, der vælger juniormesterlære til som et aktivt tilvalg. Og her håber jeg, at Christian Helms vil fortsætte med at kaste et kritisk blik på ordningen, så vi sikrer, at eleverne får et uddannelsesforløb, som de bliver glade for.