SMVdanmark: Modstanderne af HPX’en overser centralt argument

FORLEDEN BRAGTE Laura Poulsen, formanden for Danske Skoleelever (DSE) et indlæg i A4 Uddannelse hvor hun opfordrer til, at man dropper ideen om HPX’en, som i forbifarten både bliver kaldt ”håbløs” og uigennemtænkt”. Problemet med Lauras indlæg, der peger på mange andre gode tiltag, er, at dets argumentation mod HPX’en synes baseret på gisninger og mavefornemmelser. 

Det store spørgsmål er, hvordan vurderer vi et tilbud, der ikke eksisterer? I debatten bruger mange debattører ren argumentation. Det kan være fint nok, men en bedre tilgang er at kigge ud i verden og finde et sted, hvor man har gjort noget lignende og se på forskningen på området.

DET ER NEMLIG SÅ SMART, at man i Norge har en model, der minder ret meget om den foreslåede HPX, og de tørre tal viser, at den norske HPX-model er tæskepopulær blandt norske unge. I Danmark vælger 20 pct. af en ungdomsårgang at starte på en erhvervsuddannelse. I Norge er det tilsvarende tal helt oppe på 50 pct. 

De danske erhvervsuddannelser har nemlig ét ret uoverstigeligt problem. Der er over 100 af dem, som Laura selv gør opmærksom på. Uanset hvor meget uddannelsesvejledning man kyler i hovedet på unge, så er det en håbløs opgave som uddannelsesvejleder at skulle kommunikere til både unge, såvel som forældre, der som Laura selv påpeger, spiller en stor rolle i unges uddannelsesvalg. 

Det skal man så sammenligne med, at de gymnasiale uddannelser har fire indgange, med STX’en som den ukronede dronning. Det er langt nemmere at finde rundt i. Grundig forskning foretaget af Tænketanken DEA bakker desuden her op om, at uddannelsesvejledning er en skidt metode til at få unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Det fungerer bedre for unge at komme ud og opleve virkeligheden gennem brobygning, erhvervspraktik og en praksisnær folkeskole, hvilket vel egentlig er logisk nok. Det gør simpelthen større indtryk, når man har mulighed for at prøve noget af, end hvis du sidder på et støvet kontor med en vejleder, der selv blev uddannet for 30 års siden. 

Derudover ved vi, at det er vigtigt at have et fedt klassefællesskab, og at man ikke for tidligt skal lægge sig fast på, hvad man vil lave senere i livet. 

LÆS OGSÅ: Elever er mere negative over for erhvervsskoler end forældrene: HPX er ikke løsningen

I forhold til det sociale miljø rejser Laura en vigtig pointe, nemlig at EUD skal gøres mere socialt. Det er vi i og for sig enige i, det er dog vigtigt at pointere, at erhvervsskoleelever sort på hvidt trives mindst lige så godt, hvis ikke bedre, end deres gymnasiekammerater. Der er dermed ikke nogen grund til at tale EUD under gulvbrædderne. Der er dog klart vigtige tiltag, vi bør lave. Man kan lade sig inspirere af lærlingenetværket på Vestfyn, etablere flere skolehjem som på College 360 i Silkeborg (der har stigende elevoptag) og mange andre gode forslag. 

Dog så ved vi, at modenhed hænger sammen med unges uddannelsesvalg. Det må derfor være en fair antagelse, at man efter to år på HPX typisk er mere moden, selvstændig og afklaret efter et praksisfagligt forløb. Mon ikke flere vil være klar til at tage en EUD? Tallene fra Norge viser i hvert fald, at flere og flere norske unge efter to år på deres version af HPX vælger at gå i lære, så her er tallene også umiddelbart imod Lauras fornuftige indvendinger. 

I forhold til udskydelse af uddannelsesvalg kan HPX’en også tilbyde nogle seriøse fordele. Du slipper nemlig for, at sætte dig ind i, præcis hvad efteruddannelsesmulighederne er for den uddannelse, du finder spændende. Når man tager de fleste unges virkelighed i betragtning, så er efter- og videreuddannelse næppe på radaren, når man er ved at færdiggøre folkeskolen. 

Det er langt nemmere at kommunikere, at hvis du søger ind på HPX, så har du frit slag på alle hylder bagefter. Det viser sig også i den skævvridning, vi ser i gymnasiet i dag, hvor fire ud af ti gymnasielever mener, at undervisningen er for boglig, og at vi sidste år slog rekord i antallet af ufaglærte studenter. Det er et klokkeklart signal om, at der er en stor målgruppe af unge, der ikke trives i røv til sæde-undervisningen i de akademiske miljøer, og som ikke har et hjem i det danske uddannelsessystem. 

I STEDET FOR AT forsøge at informere os ud af et komplekst problem, så lad os bruge forskningen i adfærdsdesign til at gøre det nemmere at vælge en erhvervsuddannelse. Det har de forstået i Norge, og det virker. De har mindsket de barrierer, der er for at vælge en erhvervsuddannelse, ved at samle indgangen til ét sted, hvor det står sort på hvidt, at du ikke bliver hverken begrænset i dit uddannelsesvalg eller synderligt forsinket. Desuden får du et fedt klassefællesskab i to år, noget som EUD ikke på samme måde kan tilbyde. For at det ikke skal være løgn så er erhvervsuddannelserne i Norge de seneste år blevet mere populære på bekostning af gymnasiet. 

LÆS OGSÅ: Tesfaye arbejder videre på HPX: “Vi skal i den retning - det kommer i 2024” 

Bevares, alt er ikke fryd og gammen oppe nordpå. Vi er langt bedre til at forhindre frafald i Danmark, og derfor skal vi udelukkende lade os inspirere af, hvad der virker. Derfor bør vi som minimum prøve ideen om en HPX af i lokale forsøgsordninger i Danmark, så vi kan evaluere, om ikke ideen har noget kørende for sig. Det vil være et kæmpe tab og spild at lægge ideen i graven, som Laura og DSE opfordrer til.

Helt konkret bør man fra politisk side godkende de dispensationsanmodninger til kommuner såsom Aarhus Kommune, der allerede er langt i deres forsøg med at lave en lokal HPX. Vi må ikke lade os forblænde af ideen om, at vores eget system ikke kan forbedres. Når det kommer til at tilbyde en praktisk ungdomsuddannelse til danske unge, så kan vi godt gøre det bedre, og derfor er forsøg med HPX’en en god idé.