Madsen: Nu bør Mette Frederiksen tage opgøret med forsvarsforbeholdet
[email protected]
De faste forestillinger falder som fluer i disse dage under indtryk af Putins vanvittige angrebskrig mod en fredelig nabo.
Kansler Olaf Scholz vendte i en historisk tale tysk østpolitik på en tallerken, og lancerede en ny massiv oprustning af landets militære kapacitet.
Det historisk neutrale Sverige sendte 5.000 panserværnsraketter til Ukraine, og det lykkes muligvis Putin at skaffe Nato to nye medlemmer i Finland og Sverige.
LÆS OGSÅ: Gitte Redder: Dansk fagbevægelse skal tage imod ukrainere med åbne arme
Samtidig vil krigen skubbe yderligere til samlingen om en fælles forsvars- og sikkerhedspolitik i EU, der nu historisk har åbnet for at sende jagerfly til det pressede ukrainske luftvåben.
Ukraine-invasionen må derfor også føre til et fælles vendepunkt i Danmark: Statsminister Mette Frederiksen bør allerede her i foråret udskrive en folkeafstemning om afskaffelse af det danske forsvarsforbehold.
Vi skal være fuldt med i den næste afgørende fase, bl.a. for at sikre sammenhængen mellem EU og Nato.
USA's verdensbillede er under forandring trods Ukraine
Nato har i en menneskealder været krumtappen i Danmarks sikkerhed, og er under Mette Frederiksen blevet det i næsten endnu højere grad.
Forleden erklærede statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde, at Danmark nu forhandler med USA om en forsvarsaftale, der kan betyde udstationering af amerikanske soldater på dansk jord.
Det er svært at helt gennemskue logikken i det træk set helt udefra. USA’s verdensbillede er under forandring i disse år. Dels vender amerikanerne, trods det aktuelle fokus på Ukraine, sig i stigende grad mod udfordringen fra sin største geopolitiske modstander, Kina - en vending mod Asien, der allerede blev indledt under Obamas tid i Det Hvide Hus.
Dels er Det Republikanske Parti på vej væk fra sin traditionelle sikkerhedspolitiske kurs til et mere ensidigt fokus på USA’s umiddelbare interesser - America First-politikken.
Stikker dybere end Trump
Den fane marcherede Donald Trump under, men det stikker langt dybere. Der er adskillige beundrere af Vladimir Putin i partiets bagland og den sump af bombastiske medie-braldrehoveder, som republikanerne befinder sig i.
Man kan håbe, at invasionen fører til samme revurdering af Putin på højrefløjen, som det er ved at ske i Danmark, hvor Putins jublende apologeter fra Berlingske-kommentator Eva Selsing over den nu tidligere DF’er Marie Krarup til den aldrende Asger Aamund fortjent bliver udskammet for deres naive beundring for diktatorens svulstige retorik.
Samtidig med at Danmark står fast på Nato-alliancen, må vi langt stærkere bakke op om de fælles forsøg på at skabe et mere stabilt europæisk forsvar
Kristian Madsen, chefredaktør A4 Medier
Selv om Joe Biden for tiden sidder i Det Hvide Hus og fører en traditionel amerikansk Nato-kurs med afgørende signaler om at ville forsvare hver centimeter af Nato’s territorium, så kommer republikanerne før eller siden til fadet igen.
Samtidig med at Danmark står fast på Nato-alliancen, må vi langt stærkere bakke op om de fælles forsøg på at skabe et mere stabilt europæisk forsvar.
Følg Berlin og Stockholm
Det er ikke i modstrid med Natos interesser, at Danmark går med - snarere tværtimod. Det er ingen hemmelighed, at nogle europæiske ledere ser et EU-forsvarssamarbejde som en mulighed for strategisk uafhængighed af USA.
Den fremmeste eksponent er Frankrigs præsident, der for nylig kaldte Nato for ‘hjernedød’ - et udsagn, der i lyset af Ruslandskrisen lyder temmeligt hjernedødt.
Mette Frederiksen bør følge sine socialdemokratiske kolleger i Berlin og Stockholm i retning af et afgørende kursskifte
Kristian Madsen, chefredaktør A4 Medier
Men Danmark har en potentielt vigtig rolle at spille som et af de lande, der holder fuldstændigt fast i alliancen med Washington. Det er ikke blevet mindre vigtigt, efter briterne har forladt EU-samarbejdet.
Mette Frederiksen bør følge sine socialdemokratiske kolleger i Berlin og Stockholm i retning af et afgørende kursskifte.
Forsvaret kommer til at tage penge fra velfærd
Mette Frederiksen har allerede taget de første markante og velkomne skridt. I lighed med svenskerne har regeringen sendt panserværnsraketter til den ukrainske hær.
Og Danmark kommer lige som Tyskland til markant at øge sit bidrag til det fælles forsvar af det frie Europa i de kommende år. Penge, der i sidste ende kommer til at gå fra velfærd. Det er en pris, vi er nødt til at være villige til at betale for at leve i frihed, selv om det er bittert at skulle bruge penge på krudt og kugler i stedet for ældrepleje eller sundhed.
Men for Danmarks vedkommende bør det vigtigste ved den nyorientering være at have kurs mod fuld og hel deltagelse i EU’s forsvarssamarbejde for at slå bro henover Atlanten, der kan være med til at sikre, at hverken USA’s republikanere eller ambitiøse franske præsidenter slår alliancen ud af kurs.
Derfor bør Mette Frederiksen indkalde de ansvarlige partier til drøftelser og skabe grundlag for at udskrive en folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold allerede i foråret.