Analyse: Boligudspil skal vinde storbyernes kærlighed til Mette Frederiksen 

KristianMadsen_foto_edit-medium_32
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Der er iskold luft mellem statsministeren og hendes spidskandidat i København, hvor Mette Frederiksens kurs er så populær som en daggammel makrelmad på et street food marked.

Når Mette Frederiksen i dag åbner Folketinget, bliver det også et slags uofficielt startskud til valgkampen til landets kommuner og regioner 16. november.

Allerede på den socialdemokratiske kongres i Aalborg begyndte regeringspartiet sin valgkamp. 

Den kom imidlertid ekstraordinært dårligt fra start for regeringen med et tungt offentligt sammenstød mellem den nordjyske statsminister og Socialdemokratiets nye københavnske sværvægter Sophie Hæstorp Andersen.

Nu satser Mette Frederiksen på at genfinde københavnernes og andre byboers kærlighed med et boligudspil.

Der er nok at rette op på, hvis forholdet mellem partiets stærke damer på henholdsvis Slotsholmen og Rådhuset kan tages som udtryk for stemningen.

Iskold luft om Hæstorp på kongressen

Den kolde luft fra partiledelsen stod ifølge kilder i isnede tåger omkring spidskandidaten fra hovedstaden, der skal løfte arven fra Frank Jensen i Københavns Kommune, på Socialdemokratiets kongres midt i september.

LÆS OGSÅ: Sygeplejersker, sosu'er og betjente skal have forlomme til boligmarkedet

Lige op til familiefesten i Aalborg havde Hæstorp klappet til regeringens retorik, der officielt handler om at skabe sammenhæng mellem land og by, men har en helt anden klang i overborgmesterkandidatens ører:

- For mig og mange københavnere lyder det mere som land mod by. Den retorik skaber ikke mere sammenhæng i vores land. Den skaber splittelse, fordi man taler om land og by som modsætninger, sagde den 46-årige Sophie Hæstorp Andersen til Politiken.

Partitoppen med statsministeren i spidsen blev rasende over Hæstorps angreb, fordi Frederiksen havde håbet, at hendes kongrestale skulle være premieren på en ny retorisk begyndelse mellem regeringen og hovedstaden, der kunne være skrevet af Wonderful Copenhagen. 

- København er en fantastisk by. Havnen, man kan bade i. Kulturen. Arkitekturen. Den afslappede atmosfære. Cykelstierne, sagde Mette Frederiksen i Aalborg. - Der er grund til at være stolte af vores hovedstad.

Tidligere har også Socialdemokratiets borgmesterkandidat på Frederiksberg, Michael Vindfeld, kritiseret sit parti for at føre krig mod finkulturen.

Struer og Amager i samme båd

De kommunale socialdemokrater i hovedstaden er de eneste, for hvem Mette Frederiksen er en politisk belastning. 

Storby-danskerne har været de suverænt mest skeptiske over for Mette Frederiksens projekt. Mens Socialdemokratiet i 2019 gik frem i provinsens stationsbyer, så fossede S-stemmerne ud af de københavnske brokvarterer og det centrale Aarhus.

Arbejdspladser og uddannelser flyttes ud af hovedstaden, og produktionsdanmark-retorik har samme appel til byens unge vælgere som en dunstende makrelmad på et street food marked.

Statsministeren forsøgte på S-kongressen at kommunikere, at Københavns og provinsens problemer er aspekter af den samme fejlslagne centralisering.

- Jeg ved, hvor meget det betyder for Struer med et lokalt politi. Men ved I hvad? Det betyder ligeså meget på Amager. Også her er politiet lukket ned. Nu bringer vi det tilbage, sagde Frederiksen. 

Billige boliger forsvinder

Men nu skal det boligudspil, som Mette Frederiksen lancerede på partikongressen, redde forholdet til vælgerne i de større byer. Boligudspillet vil formentlig få en central placering i Frederiksens åbningstale

Detaljerne holder kilderne tæt til kroppen før talen. Men det står klart, hvad der ikke kommer til at ske: Der bliver intet opgør med boligskatten eller offentlige indhug i de enorme værdistigninger, der er blevet boligejerne til del.

LÆS OGSÅ: Madsen og Reimer Bo: For tre år siden var Mette Frederiksen fløjtende ligeglad med klima - det er hun ikke nu

I stedet satser regeringen og boligminister Kaare Dybvad på den almene sektor. Det er allerede muligt for kommunen at kræve 25 procent almene boliger i nybyggeri, men i praksis sker det sjældent. Tværtimod viste tal fra Landsbyggefonden i Politiken, at der er forsvundet 2.000 billige almene boliger de sidste fem år.

Kan Kaare Dybvad løse det med sit boligudspil? Han løftede lidt af sløret for planerne for Ritzau.

- Der er både lovgivning og økonomi i udspillet. Så vi kommer både til at finde veje til, at flere af de 25 procent rent faktisk bliver bygget. Men også, at der følger penge med til nogle af de initiativer, sagde Kaare Dybvad til Ritzau.

Et tveægget sværd

Men nybyggeri er et tveægget sværd for socialdemokratierne, som balladen om boliger på Amager Fælled tydeligt viser. Derudover tabte Socialdemokratiet troværdighed i spørgsmålet, da Ritt Bjerregaards famøse 5.000 boliger til 5.000 kroner om måneden, der var med til at sikre hende et rekordvalg, faldt til jorden med et brag. Lider Dybvads plan samme skæbne?

Som traditionen byder, vil Københavns vikarierende overborgmester, Lars Weiss, overvære dagens åbningstale til Folketinget, og alt tyder fortsat på, at det i 2022 bliver Sophie Hæstorp, der sidder i tilhørerlogen. 

Men det kan sagtens være på trods af Mette Frederiksen snarere end takket være hendes boligudspil.

GDPR