Analyse: Lønkrigen raser, og Socialdemokratiet har indledt operation-Løkke halvvejs gennem valgkampen

20221013-121210-L-1920x1204we
Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne stiger til tops i meningsmålingerne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
To uger inde i valgkampen er alting stadig helt uforudsigeligt. A4 Aktuelts politiske redaktør giver dig her tre nedslag i en midtvejsevaluering af valgkampen.

Det er præcis to uger siden, valget blev udskrevet, og om 13 dage skal det hele afgøres.

A4 Aktuelts politiske redaktør, Sebastian Risbøl Jacobsen, tager her en midtvejsstatus og peger på tre ting, du skal holde øje med den kommende tid.

1. Lønkrigen raser

Der er efterhånden flere partier og endnu flere milliarder på spil i sprængfarlige spørgsmål om højere løn til de offentligt ansatte. Og løn er blevet en kampplads.

Mette Frederiksen åbnede før valgudskrivelsen op for et lønløft. Hvor meget, til hvem, hvornår og hvordan ved vi endnu ikke to uger inde i valgkampen. Det eneste vi ved, er, at Socialdemokratiet vil fremlægge en række principper for, hvad der skal være afgørende for lønløftet. Og det skal løse problemerne der, hvor der er størst udfordringer med rekruttering.

Støttepartierne Enhedslisten og SF er til gengæld blevet en kende mere konkrete. De vil bruge henholdsvis to og fem milliarder på en ligeløns- og lavtlønspulje.

Og i sidste uge kunne Lars Løkke Rasmussens Moderaterne så præsentere et sundhedsudspil, der blandt andet indebærer en kontant lønforhøjelse på knap 2.500 kroner om måneden for sygeplejersker og sosu-ansatte på landets hospitaler i 2023.

Det skal du holde øje med: Socialdemokratiet og Mette Frederiksen taler konsekvent om løn som et værktøj til at løse en rekrutteringsudfordring, mens støttepartierne konsekvent taler om et ligeløns- og lavtlønsproblem.

Der vil i flere tilfælde naturligvis være overlap. Pædagogerne har et lønefterslæb og har svært ved at rekruttere, men sygeplejerskerne har endnu sværere ved at rekruttere, men har de lige så stort et lønefterslæb? Og hvad med fængselsbetjentene?

Indtil videre ser der ikke ud til at være optræk til en konflikt om rekruttering versus ligeløn, men det kan der hurtigt blive, når der skal prioriteres. For der skal prioriteres. To milliarder rækker kun så langt.

Og så bliver det spændende at se, om lønspørgsmålet dukker op i en debat, efter Lars Løkke Rasmussen har præsenteret sit meget konkrete forslag. Hvis Mette Frederiksens lønløft var designet til at få utilfredse sygeplejersker tilbage i den socialdemokratiske fold, har Løkkes lønløft lige overhalet Socialdemokratiet indenom. 

A4 Aktuelt erfarer dog, at Socialdemokratiet vil åbne op for lønspørgsmålet i næste uge.

2. Operation Løkke er sat i gang

Mission Pape er fuldført, der er ro på Støjberg-fronten og nu har Socialdemokratiet indledt operation-Løkke.

Endnu før valgkampen var udskrevet, havde Socialdemokratiet udpeget De Konservative som hovedmodstanderen, og der blev hængt en skydeskive op på ryggen af Søren Pape, som alle partisoldater siden har gjort alt for at ramme.

Den mission er nu lykkedes. Kort før valget stod Søren Pape som et meget sandsynligt bud på landets næste statsminister. De Konservative lå til godt og vel 16 procent i meningsmålingerne og blå blok havde et solidt forspring. 

Siden er partiet blevet halveret i meningsmålingerne, og Søren Papes troværdighed er styrtdykket, og begge dele ser ud til at fortsætte det frie fald.

I mellemtiden har en af valgets andre hovedpersoner - Inger Støjberg - tabt pusten. Hendes parti Danmarksdemokraterne kom stormende ind med mere end ti procent i meningsmålingerne, som nu er dalet til cirka otte procent. Vælgeranalyser har tidligere vist, at hun har trukket afgørende vælgere fra Socialdemokratiet, og hun er af flere - inklusive undertegnede - blevet udråbt som partiets sande hovedpine.

Men der er kommet ro på Støjberg-fronten og Socialdemokratiet har indstillet deres angreb og sat kursen mod den anden front. Mod Lars Løkke Rasmussen.

Moderaternes formand er stormet frem i meningsmålingerne og står til seks procent af stemmerne. Han har samtidig de afgørende mandater og ingen kan blive statsminister uden Løkkes nåde. Flere spekulerer endda åbent, om han er et bud på landets næste statsministerkandidat. Det er de færreste, der reelt tror på det, men internt i partierne tages den mulighed alvorligt.

Det skal du holde øje med: Socialdemokratiet har opdaget, at Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne er en alvorlig trussel. Både vælgermæssigt, men i særdeleshed parlamentarisk. Han er ved at spille sig ind i en nøglerolle, som få kan udnytte så godt som Lars Løkke Rasmussen.

Derfor har har Socialdemokratiet indledt et koordineret angreb på Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne.

Først var det partiets nestor Henrik Dam Kristensen (S), der beskyldte Løkke for fedtspilleri. Siden har erhvervsminister Simon Kollerup (S) udtrykt samme kritik i Radio 4 og forsvarsminister og fungerende politisk ordfører Morten Bødskov (V) i Berlingske.

De vil alle have ham til at bekende kulør. De vil afsløre, at han stadig er borgerlig og skræmme hans røde vælgere tilbage i den røde fold.

Angrebene vil stige i takt med Moderaternes medvind i meningsmålingerne, og spørgsmålet er om Løkke kan modstå presset.

3. Alternativet sovses ind i kærlighed

Valgkampen i år vil også blive husket for Alternativet og Dansk Folkeparti, der begge har det til fælles, at de brændte sammen i indeværende regeringsperiode, og nu begge kæmper for overlevelse.

Det har længe set svært ud for Alternativet, men i de senere meningsmålinger er partiet igen kommet over spærregrænsen og begyndt at ligge nogenlunde stabilt her.

Alternativets overlevelse kan være fuldkommen afgørende for rød bloks chancer for regeringsdannelse. Det kan i værste fald blive knap to procents stemmespild, der kan tippe magten til blå blok.

Derfor har analysen længe lydt i Socialdemokratiet, at det grønne parti enten skulle løftes ind i Folketinget eller omvendt trynes til ukendelighed for at minimere stemmespildet.

Det første lader til at være tilfældet.

Det skal du holde øje med: Socialdemokratiet er ikke kun gode til at indlede koordinerede angreb mod politiske modstandere. De er tilsyneladende også i stand til at koordinere ros og kærlighed.

Det har man kunnet høre i Mette Frederiksens åbningstale, til talen ved partiets årsmøde og åbningsdebatten. Regeringens støttepartier - og særligt Alternativet og partiets enmandshær Torsten Gejl (Å) - er blevet rost for at trække Socialdemokratiet til det grønne trug. 

Men intet sted er det mere tydeligt end på de sociale medier Twitter og Facebook, hvor Alternativet er ved blive sovset ind i socialdemokratisk kærlighed.

Vi har næppe set den sidste offentlige kærlighedserklæring til Alternativet, og det bliver neglebidende spændende at se, om partiet klarer spærregrænsen.

Først og fremmest for Alternativet selv, men Socialdemokratiet skal nok bide med.