Stort asbestopgør på vej: - Titusinder af liv på spil, siger EU-parlamentariker

20091015-134104-L-1920x1259we
Mange ældre bygninger indeholder asbest. Derfor skal der være styr på sikkerheden under nedrivningsarbejde. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Asbest ventes at slå flere hundrede tusinder af europæere ihjel inden 2030. Til efteråret starter et skæbnesvangert slag i EU om at gøre Europa helt asbestfrit.

Et stort opgør om asbest er på vej i EU. Udfaldet får kæmpe betydning for den fremtidige håndtering af det livsfarlige materiale i medlemslandene.

På den ene side står EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg, som med den danske parlamentariker Nikolaj Villumsen (EL) i spidsen tidligere i år præsenterede et udkast til en såkaldt betænkningsrapport om asbest.

LÆS OGSÅ: Nye tal for asbestsyge overrasker ekspert: - Flere end forventet vil få livsødelæggende sygdom

I rapporten opfordres der blandt andet til, at der bliver lavet en europæisk strategi for fjernelse af asbest. Det er presserende med en strategi i takt med, at den grønne renoveringsbølge skyller ind over Europa, lyder det. Det er nemlig især ved renovering og nedrivning af ældre bygninger, at asbest kan være farligt.

På den anden side står EU-Kommissionen, der i 2022 ventes at komme med et forslag til en ny asbestindsats i EU. Hvor meget kommissionen vil lade sig inspirere af betænkningsrapporten, er det store spørgsmål.

Det er bemærkelsesværdigt, at der er en lang række lande foran Danmark i asbestindsatsen
Nikolaj Villumsen (EL), medlem af EU-Parlamentet

Rapporten skal endelig vedtages i EU’s beskæftigelsesudvalg i september og til afstemning i selve EU-Parlamentet til oktober.

Nikolaj Villumsen forventer, at der venter nogle svære sværdslag med kommissionen i den kommende tid.

- Jeg håber, at rapporten får bred opbakning, og at kommissionen vil lytte til parlamentet. EU-Kommissionen har sat gang i en stor renoveringsbølge i EU-landene, og det er positivt for klimaet, men hvis man ikke sørger for, at det går hånd i hånd med bedre beskyttelse mod asbest, vil titusinder af bygningshåndværkere risikere at miste livet i de kommende år, siger han til A4 Arbejdsmiljø.

Strid om grænseværdi

En helt central knast i de videre drøftelser kan blive at fastsætte en ny europæisk grænseværdi for asbest. Både i EU og Danmark ligger den på 0,1 asbestfibre per kubikcentimeter.

Men den nuværende grænseværdi baserer sig ikke på den nyeste forskning og er alt for høj, mener Nikolaj Villumsen. Han og kollegerne foreslår i stedet en grænseværdi på 0,001 asbestfibre per kubikcentimeter - åltså blot én procent af den nuværende grænse.

- En central skillelinje (mellem de politiske fløje i EU-Parlamentet og kommissionen, red.) er, om vi kan sænke grænseværdierne på baggrund af den nyeste forskning. Den konservative gruppe har indtil videre været imod. Det er klart, at vi er spændt på, om vi kan mønstre et flertal for de foreslåede initiativer, siger han.

LÆS OGSÅ: Asbest dræber stadig 300 om året i Danmark
 
Medlemslandene forpligter sig som minimum til at overholde EU’s grænseværdi. Der er ikke noget til hinder for, at landene kan indføre en lavere national grænseværdi, og den mulighed har Holland for eksempel allerede benyttet sig af. Her er grænseværdien på 0,002 asbestfibre per kubikcentimeter.

Med andre ord tolererer Danmark og EU altså, at mennesker udsættes for 50 gange så meget asbest som Holland.

Forsker: - Forsømt i mange år

Herhjemme er der sat gang i en lovgivningsproces med formål at opdatere grænseværdier for en lang række kemiske stoffer. I 2019 afleverede Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) en rapport til Arbejdstilsynet om asbest.

Nu ligger bolden hos arbejdsmarkedets parter, der skal forsøge at blive enige om en ny grænseværdi for det livstruende stof.

LÆS OGSÅ: Dan er 45 og døende: Blev udsat for asbest i sin læretid

Forskningschef på NFA, Nicklas Raun Jacobsen, er tilfreds med, at der er kommet fornyet fokus på kemisk arbejdsmiljø og problemerne med asbest.

- Grænseværdierne for forskellige stoffer har været nedprioriteret i mange år, fastslår Nicklas Raun Jacobsen.

Forskningscenteret er ikke kommet med en anbefaling til en ny grænseværdi for asbest, men har i stedet regnet på konsekvenser for forskellige eksponeringsniveauer.

Polen som foregangsland

Et andet centralt element i betænkningsrapporten fra EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg er anbefalingen om, at medlemslandene bør indføre nationale asbestregistre over bygninger og ejendomme med asbest.

På den måde kan håndværkere og husejere vide besked, om der er asbest i de huse, de opholder sig eller bor i. Polen har allerede et sådant register.

- Det er bemærkelsesværdigt, at der er en lang række lande foran Danmark i asbestindsatsen. Polen har et nationalt onlineregister over bygninger, der indeholder asbest, og som dermed kan tjene til, at håndværkere eller borgere kan tjekke, om de er på vej ind i bygninger med asbest. Dermed kan de tage de nødvendige forholdsregler inden, siger Nikolaj Villumsen.

LÆS OGSÅ: Se listen: I disse brancher har flest asbestsyge fået anerkendt sygdom som arbejdsskade

WHO: 300.000 vil dø

Nationale registre eller ej. I første omgang skal betænkningsrapporten fungere som en presbold mod EU-Kommissionen, slår Nikolaj Villumsen fast.

- Spørgsmålet er, hvor ambitiøse kommissionens initiativer bliver. Med den nye rapport ønsker vi at lægge et massivt pres på kommissionen for, at det skal være ambitiøse initiativer, de kommer med, som rækker frem imod et asbestfrit Europa, siger han.

Ifølge WHO vil 300.000 borgere i EU dø af lungehindekræft, der er en asbestrelateret kræftform, inden 2030.

GDPR