Fiasko for ny ordning: Blot 6 ud af 100 virksomheder takker ja til hjælp

20191205-171138-1-1920x1280we
Langt de fleste virksomheder takker nej til tilbud fra Arbejdstilsynet om supplerende dialog og vejledning efter påbud (genrefoto). Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Kun 6 ud af 100 virksomheder accepterer Arbejdstilsynets tilbud om dialog og vejledning, viser ny opgørelse. Det kalder på en seriøs overvejelse om ordningens fremtid, mener DI og FH.

Arbejdstilsynet har i godt et år tilbudt virksomheder en ekstra hånd i arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet.

Men nu viser nye tal, at langt de fleste virksomheder takker nej til tilbuddet om supplerende dialog og vejledning, når de har fået et påbud eller strakspåbud fra tilsynet.

Siden 23. september 2020, hvor forsøgsordningen om supplerende dialog og vejledning gik i luften, og frem til 1. november i år har Arbejdstilsynet udstedt 2.374 tilbud. Kun 151 af dem er blevet accepteret af virksomhederne, hvilket svarer til godt 6 procent.

Udviklingen ærgrer Arbejdstilsynet, der nu – sammen med arbejdsmarkedets parter – skal evaluere, om ordningen skal justeres eller droppes helt.

LÆS OGSÅ: Dansk Industri: Overvej at takke nej til Arbejdstilsynets tilbud

I Dansk Industri (DI) har man længe været modstander af tiltaget. I et debatindlæg i A4 Arbejdsmiljø i fjor opfordrede arbejdsmiljøchef Anders Just Pedersen virksomheder til at overveje at droppe tilbuddet fra Arbejdstilsynet.

Hvorvidt indlægget har haft en effekt, tør han ikke spå om. Men han fastholder sit synspunkt.

- Det handler om, at Arbejdstilsynet skal koncentrere sig om sin kerneopgave om at være myndighed, og så skal arbejdsmiljørådgiverne rådgive om arbejdsmiljøet, siger Anders Just Pedersen.

Kasketforvirring

Også Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) erkender, at der kan opstå kasketforvirring, når Arbejdstilsynet både skal rådgive om arbejdsmiljøet og samtidig være en aktør, der træffer afgørelser, hvis arbejdsmiljøloven ikke bliver overholdt.

- Det er ærgerligt, at så mange virksomheder takker nej til at få hjælp til at løse deres arbejdsmiljøudfordringer.

- Når det er sagt, så skal Arbejdstilsynet have fokus på deres kerneopgave, som er at føre tilsyn med, om arbejdsmiljøet er i orden. Det er virksomhedernes ansvar at rette op på det ved eventuelt at købe arbejdsmiljørådgivning udefra, siger FH-næstformand Morten Skov Christiansen.

Arbejdstilsynet vurderer ikke selv, at tilsynets rolle i forbindelse med supplerende dialog og vejledning er at rådgive virksomhederne. Det fortalte vicedirektør Trine Bødker i et modsvar til Dansk Industris indlæg i september sidste år.

I AM-PRO, der er en paraplyorganisation for arbejdsmiljøprofessionelle, overrasker det formand Anders Kabel, at så få virksomheder gør brug af tilbuddet fra Arbejdstilsynet.

- Det overrasker mig selvfølgelig. Når man lytter til arbejdsgiverforeninger, er mere dialog med tilsynet noget, de har efterlyst i årtier. Det er noget, der har haft en vis succes i Sverige, hvor Arbetsmiljöverket har kørt en mere dialogbaseret måde at give påbud på, forklarer Anders Kabel.

A4 Arbejdsmiljø arbejder på at få en kommentar fra Arbejdstilsynet.

Skal ordningen fortsætte?

Forsøgsordningen skal evalueres på et tidspunkt, men de første resultater kalder på en seriøs overvejelse af ordningens fremtid, mener Morten Skov Christiansen.

- Vi må drøfte med arbejdsgiverne, om hvorvidt der fortsat skal bruges ressourcer på ordningen, når så få virksomheder gør brug af det. Vi må overveje, om modellen er god nok til at løse det behov for hjælp til arbejdsmiljøarbejdet, der er ude på arbejdspladserne, siger han.

Dansk Industri er enig.

- Det skal undersøges, hvorfor kun seks procent siger ja til tilbuddet om dialog og vejledning. Man skal også finde ud af, om de seks procent, der har taget imod det, oplever det som noget værdiskabende. På den baggrund må der tages en beslutning om ordningens fremtid, siger Anders Just Pedersen.

De virksomheder, der bliver tilbudt dialog og vejledning, bliver fundet via en lodtrækning, som Arbejdstilsynet foretager. Vejledningen finder sted i telefonsamtaler mellem en tilsynsførende og virksomheden, og den vil ofte finde sted et stykke tid efter, at virksomheden har fået et påbud.

Hensigten er at give virksomheder en hjælp til at håndtere komplekse arbejdsmiljøproblemer.

Du kan læse mere om ordningen her.

GDPR