Finanslov får blandet modtagelse: Regeringen rammer både "hovedet på sømmet" og giver en "lussing" med forslaget

20230501-164111-L-1920x1280we
FOA-formand Mona Striib og flere andre er kritiske over dele af SVM-regeringens finanslovsforslag. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Der er både begejstring og rynkede pander at spore ovenpå regeringens finanslovsforslag. A4 Aktuelt giver her overblik over de vigtigste reaktioner.

Allerede torsdag var flere fagforbund og politikere ude med reaktioner ovenpå regeringens finanslovsforslag - og de fleste var kritiske.

FOA's formand Mona Striib mener, at det beløb, regeringen vil uddele til kommuner og regioner, er alt for lavt.

"Samlet set er det vores vurdering, at kommuner og regioner mindst mangler tre milliarder kroner for at kunne følge med. På den baggrund rækker en milliard kroner ikke særlig langt," siger Mona Striib i en pressemeddelelse.

Samtidig understreger FOA-formanden, at de ekstra penge i råderummet bør bruges på velfærd og ikke skattelettelser.

"Regeringen fortæller selv, at det ikke er penge, vi mangler. Råderummet er så sent som i går opskrevet med endnu fire milliarder kroner. Reelt har velfærden været underfinansieret med 23 milliarder siden 2015. Derfor skal en større del af råderummet sendes ud i velfærden, så vi kan følge med. Der er ikke plads til flere skattelettelser," lyder det fra Mona Striib.

Ros for penge til erhvervsuddannelser

Der var dog også ros til dele af regeringens finanslovsudspil. Særligt regeringens ønske om at investere i landets erhvervsuddannelser fik flere rosende ord med på vejen.

"Det økonomiske løft af erhvervsuddannelserne er et helt afgørende skridt for at imødese behovet for flere faglærte til både velfærden og den grønne omstilling," lyder det fra fungerende formand i FH, Morten Skov Christiansen, i en pressemeddelelse.

Også Dansk Industri mener, at regeringen rammer "hovedet på sømmet" med ønsket om at investere i erhvervsuddannelserne.

"Manglen på arbejdskraft er et af de allerstørste problemer i fremtiden, og særligt kommer vi til at mangle flere faglærte, når vi skal gennemføre den grønne omstilling," siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.

Og ifølge Dansk Metal er der ingen tvivl om, hvad pengene til erhvervsskolerne konkret skal bruges på.

"Pengene falder på et tørt sted og bør bruges på at købe nyt udstyr til undervisningen og sikre bedre uddannelsesmiljøer og mere kvalitet i undervisningen", siger formanden for Dansk Metal, Claus Jensen.

Lunken modtagelse hos oppositionspartier

På det sociale medie X skriver SF’s børne- og undervisningsordfører, Jacob Mark, at han er "chokeret" over dele af regeringens finanslovsforslag.

"35 millioner til folkeskolen. I en tid hvor regeringen mener, der er penge til alt. 20 milliarder i ekstra råderum. Og så finder man 35 millioner til den vigtigste samfundsinstitution. En almindelig kommune får ikke penge nok til at ansætte én lærer for det," skriver han.

Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov, mener, at regeringen med den relativt lille forhandlingsreserve "ikke er vildt kompromissøgende".

"Der skal kun forhandles om 0,5 mia ud af 1200 mia, og regeringen vil gerne bestemme, hvad de skal bruges på," skriver han på X.

Regeringens titel for finanslovsforslaget er "Fremtidssikring af Danmark", men den titel er ifølge skatteordfører for Enhedslisten, Trine Pertou Mach, svær at tage alvorlig.

"Faktum er, at den er det stik modsatte. Den er en lussing til velfærden, klimaet og nedslidte danskere," skriver hun på X.

GDPR