
Dansk Kulturliv udpeger Jakob Sørensen som midlertidig direktør.
Det skriver den nyudpegede midlertidige direktør i et opslag på LinkedIn.
"Dansk Kulturliv er en organisation i rigtig god udvikling med stærk opbakning fra medlemsorganisationerne, en klar strategi og et sekretariat, der løfter stadigt mere komplekse opgaver i samarbejde en stadig større kreds af samarbejdspartnere. Det er et arbejde, som jeg er virkelig glad for at være en del af," skriver Jakob Sørensen.
Direktørstillingen er tidsbegrænset til efteråret 2026, hvor Jakob Sørensen skal til Kenya sammen med familien, idet hans kone udsendes som led i hendes ansættelse som diplomat i Udenrigsministeriet.
"Jeg er meget taknemmelig for den tillid, bestyrelsen viser mig, og jeg går til opgaven med et klart billede af, hvad jeg gerne vil opnå det kommende halve år," skriver Jakob Sørensen afslutningsvis i opslaget.

















