David Trads:
Mette F. er på vej på samme rejse som amerikansk venstrefløjsikon
DA ANAND GIRIDHARADAS, journalist og politisk aktivist, for to år siden med en meteorisk slagkraft brød igennem den amerikanske lydmur, var det med et frontalangreb på landets rigeste, som ellers havde inviteret ham til at tale ved en konference.
”I er så ligeglade med klodens virkelige problemer, at jeres børn og børnebørn skammer sig over jer,” nærmest råbte den iltre, engagerede og højt begavede 41-årige aktivist.
Publikum, som mest var fra den superrige direktørklasse, begyndte at udvandre. Ifølge Giridharadas var det ikke, fordi tilhørerne følte sig ramt af hans politiske angreb på dem – den slags er de hævet over – men fordi de godt vidste, at børnene og børnebørnene faktisk ikke ser op til dem. Den slags gør ondt.
HAN VAR BLEVET BEDT OM at tale med udgangspunkt i sin bog ’Winners Take All’, som var et langt angreb på USA's herskende klasse af milliardærer. Han mener, at de superrige slører deres ligegyldighed over for eksempelvis racisme, klimaet og galopperende ulighed ved at hælde glasur ud over "folket" med filantropi – altså med små, ligegyldige almisser.
I en tid med store kriser – krig, energi, klima, et cetera – nytter det ikke at leve i fortidens retoriske automatangreb på hinanden. Man skal lære at bøje sig. At samarbejde
David Trads, politisk kommentator
Giridharadas lød dengang – bogen kom i 2018, talen blev holdt i 2020 – som det, han var: en stærkt venstreorienteret aktivist i stil med Bernie Sanders, den nu 81-årige senator, eller Alexandria Ocasio-Cortez, det nu 33-årige kongresmedlem. Altid indigneret, altid flammende, altid med foragt for højrefløjen, ja, altid som det, vi i Danmark ville kalde "en evig 1.maj-tale". Han blev hurtigt et ikon for venstrefløjen, især de unge.
MAN KAN OGSÅ SIGE, at Giridharadas anno 2018 og anno 2020 mindede en hel del om den unge Mette Frederiksen (S) i hendes første år i politik omkring hendes første valg til Folketinget i 2001 - og velsagtens helt indtil foråret i 2022, da hun pludselig begyndte at tale om "balancer" i politik, om at efterprøve muligheden for "bredt politisk samarbejde".
LÆS OGSÅ: Mette Frederiksen i åbningstale: 15-års plan skal løse velfærdskrise
Det dybt interessante er, at Giridharadas nærmest har taget samme rejse – bare på langt kortere tid. I et nyt, stort interview i Financial Times fortæller han om den bog, han netop har udgivet med den rammende titel ’The Persuaders’ – altså dem, der skal overtale. Nu handler det om at række hen over midten – at holde op med at råbe ad sin modstander.
Progressive bør ikke forlade deres ideologi, påpeger han, for der er stadig meget, der bør trækkes i en mere venstreorienteret retning, men de skal blive bedre til at udvise empati over for dem, de plejer at være automatisk imod. De skal udvikle en ny form for argumentation, som er positiv i stedet for negativ. "Blød overbevisning" kalder han det. De skal også give plads til andre synspunkter og initiativer.
”Er du i stand til at række ud over dit eget fællesskab, eller taler du bare til de indforståede?” spørger han.
Det med at definere al politik ud fra en ideologisk kampplads – venstre mod højre, de gode mod de onde, de begavede mod de dumme – er ikke bare forældet, påpeger han, men decideret farligt. I en tid med store kriser – krig, energi, klima, et cetera – nytter det ikke at leve i fortidens retoriske automatangreb på hinanden. Man skal lære at bøje sig. At samarbejde.
NU, SOM DU SIKKERT HAR GÆTTET, lyder Giridharadas pludselig som Mette Frederiksen gør i dag – som en person, der har opdaget, at al den råben og skrigen efter dem på den anden side af hegnet simpelthen ikke duer længere. Venstrefløjen skal, mener han - og vil jeg sige også Mette Frederiksen - blive bedre til at række ud og samarbejde.
Giridharadas taler ikke om den nye brede, danske regering, hvor Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har fundet sammen. Men det kunne han lige så godt.
Den brede regering, som Danmark nu har fået, kunne være det eksempel, som det meste af Vesten savner
David Trads, politisk kommentator
Hans udgangspunkt er Amerika – et politisk ekstremt samfund, hvor godt to-tredjedele af dem, der befinder sig til enten venstre eller højre, ikke bare er politisk uenig med den anden side, nej, de foragter dem decideret og mener, at de respektive er antidemokratiske. USA's demokrati er i dyb krise. Det har i den grad brug for forsoning.
LÆS OGSÅ: Madsen: Årets bedste bog er et kritisk kampskrift for og imod Socialdemokratiet
Den brede regering, som Danmark nu har fået, kunne være det eksempel, som det meste af Vesten savner – nemlig at bredt, politisk samarbejde faktisk kan føre til, at vi lærer at tale bedre med hinanden, og at vi løser store problemer undervejs. At vi igen lærer at indgå kompromis – at strække sig efter hinanden. Man kunne også kalde det for "den danske model", hvor vi sætter os sammen og finder den bedste løsning til gavn for de fleste. Måske er det præcist, hvad verden – og Danmark – har brug for?
