Årsdag i Dansk Erhverv: Tidligere direktør peger på tre kardinalpunkter

20220901-205735-L-1920x1280we
Direktør for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) ved Dansk Erhvervs årsmøde i 2022. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dansk Erhverv befinder sig et godt sted, hvor organisationens dagsorden flugter med regeringens, og samtidig er de i vækst. Men organisationen risikerer også at gabe over for meget, lyder vurderingen fra Dansk Erhvervs forhenværende direktør.

Erhvervslivets store skikkelser og nogle af landets mest magtfulde politikere er onsdag samlet til årsmøde i Dansk Erhverv. Og som mere kulørt indslag kommer også Succession-skuespiller Jeremy Strong og holder tale.

Ligesom i hitserien er Dansk Erhverv også i en form for søskendeopgør i disse år - nemlig med Dansk Industri. Men trods medlemsvækst er Dansk Erhverv fortsat lillebror sammenlignet med Dansk Industri, der er mastodonten blandt danske erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer.

Med omkring 18.000 medlemsvirksomheder har Dansk Erhverv dog alligevel en stor gennemslagskraft, og med SVM-regeringen er den bestemt ikke blevet mindre.

Sammen med seniorrådgiver i public affairs-bureauet Rud Pedersen Jens Klarskov, der var administrerende direktør for Dansk Erhverv fra 2008 til 2018, ridser A4 Medier i anledning af årsmødet her de tre vigtigste kardinalpunkter op for Dansk Erhverv lige nu.

1. Dansk Erhvervs dagsordner flugter med SVM

Reformer, der øger arbejdsudbuddet, sænkelse af skatten på arbejde og mulighed for mere udenlandsk arbejdskraft. Det er alt sammen sød musik i ørerne på direktøren for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen. Da det samtidig er målsætninger i regeringsgrundlaget, har han – ikke overraskende – siden dag ét været en af SVM-regeringens største tilhængere.

Ifølge Jens Klarskov er der med SVM-regeringen i den grad kommet opmærksomhed omkring Dansk Erhvervs dagsordener.

"Og det vil jo også finde vej til konkret politik," siger Jens Klarskov og fortsætter:

"På sådan en årsdag vil Dansk Erhverv jo gerne markere, at de har stor styrke, at de har indflydelse på regeringens overvejelser, og at de også kan få nogle ting igennem."

At Dansk Erhvervs dagsordener trænger ind gennem sprækkerne på statsministerkontoret, kan også læses i udmeldingerne fra regeringstoppen om den nye valuta i dansk politik. Den valuta er ifølge regeringen ikke længere penge – dem har Danmark rigeligt af – men i stedet om manglen på arbejdskraft.

Op til sit årsmøde har Dansk Erhverv lavet en undersøgelse, der viser, at manglen på arbejdskraft hver eneste måned koster virksomheder milliarder af kroner. Alene i juni og juli i år er danske virksomheder ifølge Dansk Erhverv gået glip af 31 milliarder kroner på grund af mangel på arbejdskraft.

Undersøgelsen har mødt kritik blandt nogle økonomer, men understreger ikke desto mindre, at Dansk Erhverv formår at udnytte det momentum omkring egne mærkesager, der er opstået med SVM-regeringens politiske kurs.

"Derfor er timingen af årsmødet jo også ganske god, her lige inden den politiske sæson går i gang. Regeringens finanslovsforslag er blevet præsenteret og skal til forhandling blandt partierne. Der er det klart, at det er vigtigt for Dansk Erhverv at få markeret nogle ting, som man meget gerne ser, at regeringen arbejder videre med," lyder det fra Jens Klarskov.

2. Krigen mellem Dansk Industri og Dansk Erhverv

De to store danske erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer, Dansk Erhverv og Dansk Industri, har i flere år været i mere eller mindre åben krig mod hinanden.

Dansk Erhverv er fortsat henvist til rollen som lillebror, men flere af de største danske virksomheder har i de senere år forladt Dansk Industri til fordel for lillebroren. Disse tæller blandt andet mastodonter som Vestas, GN Store Nord og TDC. Og i juni sidste år forlod omkring 50 virksomheder, der udlejer maskiner og materiel til byggebranchen, i fællesskab Dansk Industri for i stedet at melde sig ind hos Dansk Erhverv.

Årsagerne er flerfoldige: Blandet andet er Dansk Industri blevet beskyldt for at være for topstyret og i for høj grad alene at give magten til de største medlemsvirksomheder.

Historisk set har der været mange flere arbejdsgiverorganisationer, end der er i dag. Mange af de gamle organisationer har dog sluttet sig til enten Dansk Industri eller Dansk Erhverv. Ifølge Jens Klarskov skyldes det, at "volumen er alt".

"Size matters. Simpelthen. Hvis man vil kunne sparke døre ind til Christiansborg og få opfyldt sine mål, skal man have en vis størrelse, før der bliver lyttet," forklarer han.

Med de senere års optagelse af nogle af de største danske virksomheder har Dansk Erhverv aldrig stået så slagkraftigt over for Dansk Industri som nu.

Derfor vurderer Jens Klarskov også, at Dansk Industri risikerer at bløde flere medlemmer til Dansk Erhverv i fremtiden.

"Helt sikkert. Men man skal dog huske på, at der også sagtens kan ske medlemsforskydninger den anden vej," understreger Jens Klarskov.

3. Risiko for at gabe over for meget

Udgangspunktet for Dansk Erhvervs ophav i 2007 var virksomheder inden for service, handel og IT-branchen. Tilføjelsen af nye virksomheder har dog betydet, at Dansk Erhverv i dag har medlemmer inden for stort set alle tænkelige brancher.

Det udvidede medlemskartotek kommer dog ikke uden udfordringer, for jo flere medlemmer, der kommer i folden, desto flere interesser – også modsatrettede – skal varetages.

"Man skal passe på ikke at komme til at gabe over for meget," forklarer Jens Klarskov.

Med andre ord kan en øget volumen i sidste ende gøre medlemsorganisationer tandløse.

"Til sidst vil man jo ikke kunne mene noget om noget, og ens holdninger kan ikke stå skarpe. Det er selvfølgelig sat på spidsen, men pointen er god nok," siger Jens Klarskov.

Samlet set har udviklingen og den øgede medlemsvækst i Dansk Erhverv også betydet, at man i højere grad er kommet til at minde om Dansk Industri.

Førerpositionen tilhører dog fortsat storebroren.

GDPR